Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Morrison køber Safeway i England

Englands femtestørste supermarkedskæde William Morrison har købt den fjerdestørste kæde Safeway.

Koncentrationen øges i den engelske detailhandel, efter at William Morrison Supermarkets mandag opkøbte Safeway. Prisen er knap 33 mia. kr., og det fusionerede selskab vil få en årsomsætning på knap 150 mia. kr.

William Morrison har primært butikker i Midt- og Nordengland, mens Safeways butikker fortrinsvis ligger i det sydlige England og i Skotland. Med opkøbet skabes en egentlig landsdækkende supermarkedskæde med 552 butikker. 53 af disse skal dog frasælges som en del af konkurrencemyndighedernes betingelser for at godkende handlen. Med handlen er et års opkøbsstrid slut. De tre største kæder i England – Tesco, Asda og J. Sainsbury – havde også givet bud på Safeway, men konkurrencemyndighederne ville ikke godkende et opkøb fra en af disse tre og gav for nylig grønt lys til William Morrison.

Det nye selskab indtager en fjerdeplads blandt detailhandelskæderne med en samlet andel af det engelske detail- handelsmarked på 15,6 pct. Tesco er fortsat størst med en andel på knap 27 pct. Det Wal-Mart-ejede Asda har knap 17 pct, mens J. Sainsbury har ca. 16 pct.

De fire detailhandelskæder tegner sig dermed for ca. 75 pct. af det engelske detailhandelsmarked.

www.morrisons.co.uk

www.safeway.com

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum