Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Næsten al mælk indsamlet til tiden trods snevejret

På trods af weekendens snevejr, der tog til natten til mandag, blev så godt som al mælken fra Arla Foods’ andelshavere i Danmark samlet ind efter planen.

Kun enkelte steder måtte tankvognschaufførerne opgive at komme frem, og hos disse andelshavere blev mælken samlet ind i løbet af mandagen i takt med, at vejene blev ryddet for sne. Hårdest ramt af snevejret var andelshaverne i den østlige del af Sjælland, på Djursland og i visse områder i Nordjylland.

”Mens mange tankvognschauffører følte sig svigtet i forbindelse med islaget i juledagene, må vi efter weekenden konstatere, at det generelle billede er, at andelshaverne har været rigtig gode til dels at gruse og hjælpe tankvognschaufførerne med at komme igennem, dels via telefon at holde chaufførerne underrettet om sitiuationen ved gårdene”, siger transportdirektør i Division Medlemmer Jørgen Lyngsø.

Hver dag året rundt har Arla Foods i Danmark godt 160 indsamlingsbiler på vejene for at indsamle mælken fra andelshaverne.
Snevejret skabte også forsinkelser for Arla Foods’ distributionsbiler og pressede situationer på friskvareterminalerne, men varerne kom alle frem i løbet af mandagen, oplyser Laila Munk Lykkehave, Arla Foods’ Kundeservicecenter i Vejle.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum