Gå til indhold
Ny datomærkning fra Arla skal bekæmpe madspild

Pressemeddelelse -

Ny datomærkning fra Arla skal bekæmpe madspild

Udløbsdatoerne på den populære mælk Arla 24 vil fra juni se anderledes ud. Fremover vil der efter kartonens datomærkning stå ”ofte god efter”. Arla har allerede ændret datomærkningen på en stribe produkter i Sverige, og nu er målet at nuancere danskernes forhold til holdbarhed, så god mælk ikke ender i vasken.

Fra juni i år vil datomærkningen på den populære Arla 24-mælk ændre form. Læser man i dag på toppen af kartonen, står der ”Bedst før” efterfulgt af en udløbsdato. Men fra juni vil tre ord blive tilføjet efter datomærkningen, nemlig ”ofte god efter”.

Målet er at give den sunde fornuft større indflydelse på, hvilke mejeriprodukter der ender i vasken, og dermed er ændringen det seneste initiativ i Arlas kamp mod madspild. Allerede i august sidste år ændrede Arla med stor succes mærkningen på mælkekartoner i Sverige, og nu er turen kommet til Danmark, hvor ændringen først indføres på Arla 24-mælken fra juni og herefter løbende på andre produktkategorier.

”Madspild er en massiv udfordring i de danske husstande, og det er et problem, vi hos Arla konstant forsøger at gøre mindre. Det gør vi både ved at samarbejde med partnerorganisationer og ved at optimere vores egen produktion. Nu bruger vi så de gode erfaringer fra den nye datomærkning i Sverige til også at bekæmpe madspild i Danmark. Med tilføjelsen af ’ofte god efter’ på Arla 24 opfordrer vi danskerne til at stole mere på deres egen dømmekraft. Den bedste pejling på mælks holdbarhed får man nemlig ved at bruge sine sanser og sin sunde fornuft, ” siger Jakob Knudsen, administrerende direktør for Arla Danmark.

Arla bekæmper madspild på flere fronter
Ændringen i datomærkningen på Arla 24 er blot seneste tiltag fra Arla i kampen mod madspild. Siden 2012 har Arla samarbejdet med Fødevarebanken og sikret socialt udsatte danskere tonsvis af gode mejeriprodukter, der ellers var gået til spilde.

Internt i verdens største økologiske mejeri arbejder man også selv på at minimere spildet. I 2015 var spildprocenten for Arlas samlede indkøb af råmaterialer på 2,36 procent. Det tal blev i 2018 bragt ned på 1,90 procent. Hos Arla er ambitionen at halvere spild af mad med 50 procent.

Offentliggørelsen af, at Arla nu også introducerer den nye datomærkning i Danmark, falder sammen med et tiltag fra organisationen Too Good To Go, der har samlet fødevareproducenter, som støtter ændringen af datomærkninger i kampen mod madspild. Den nye datomærkning hos Arla introduceres i første omgang på Arla 24 i juni, men forventningen er, at flere Arla-produkter vil ændre datomærkning, inden året er omme.

Fakta

  • Arla har en overordnet målsætning om at halvere spild af mad
  • Mindre madspild har været en del af Arlas miljø- og klimastrategi siden 2011
  • Arla har samarbejdet med Fødevarebanken siden 2012 og samarbejder i dag også med de internationale fødevarebanker gennem European Federation of Foodbanks
  • Gennem Karolines Køkken hjælper Arla forbrugeren med at mindske spild via app’en Tøm Køleskabet, der sikrer, at alle ingredienser bliver brugt
  • Arla har tilsluttet sig FN’s Sustainable Development Goals målsætning 12.3, der forpligter Arla til at rapportere indsatsen mod madspild

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 11.200 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Arla®, Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum