Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny variant af Lurpak i England

 

Under navnet Lurpak Lighter Spreadable sendes en fedtreduceret udgave af Lurpak Spreadable i denne uge på det engelske marked. Lurpak Lighter Spreadable svarer til den nye Kærgården, der kom på det danske marked december sidste år, og som kendetegner sig ved at indeholde 25 pct. mindre fedt end den originale Kærgården.

Lanceringen af Lurpak Lighter Spreadable bakkes op af en storstilet reklamekampagne med blandt andet nye reklamefilm med den velkendte figur Douglas og en lang række salgsaktiviteter i butikkerne.

Brand manager Danny Micklethwaithe, Division UK, har store forventninger til Lurpak Lighter Spreadable. Pendanten på det danske marked opnåede i løbet af få måneder en andel på 15 pct. af det samlede salg af Kærgården.

”Vore forbrugerundersøgelser viser, at forbrugerne bedømmer smagen som meget tæt på den originale Lurpak Spreadable, og det giver god grund til at tro, at produktet kan få succes”, siger Danny Micklethwaite.

Lurpak er i dag med en markedsandel på 35 pct. det mest solgte mærke inden for smør og blandingsprodukter i England. Eksporten udgør en samlet værdi af 1,2 mia kr.

Baggrunden for de seneste års markante fremgang i England skal blandt andet findes i lanceringen af Lurpak Spreadable på det engelske marked i 1997, og Lurpak Lighter Spreadable skal medvirke til at styrke og udbygge mærkets position i England.

Lanceringen sker kun godt en måned før 100 års fødselsdagen for Lurpak.

”Vi er det førende smørmærke, men der er stadigvæk vækstpotentiale for Lurpak. Vores ambition er at blive det førende mærke overhovedet inden for smør, blandingsprodukter og margariner”, siger category manager Division UK Jane Fenwick.

Lurpak Lighter Spreadable fremstilles ligesom de øvrige varianter af Kærgården på Holstebro Mejeri.

 

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum