Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nyt datterselskab i Mellemøsten

Arla Foods etablerer nu et datterselskab i Forenede Arabiske Emirater.

Der er tale om et joint venture-selskab med National Food Product Company, som gennem en årrække har været en af Arla Foods’ lokale samarbejdspartnere omkring import og distribution. Arla Foods har ledelsesansvaret i det nye selskab.

Forenede Arabiske Emirater er Arla Foods’ næststørste marked i Mellemøsten efter Saudi-Arabien, hvor Arla Foods har lokal produktion og årligt omsætter for omkring 1 mia. kr.

”Efter at have været etableret i mange år i Saudi-Arabien har vi nu opnået en position, hvor vi er klar til at gå ud i regionen. Med det nye joint venture får vi kontrol over distribution af egne varer, og derfor kan vi selv styre selskabets fremtidige udvikling i Forenede Arabiske Emirater”, siger divisionsdirektør i Division Oversø Finn Hansen.

Til det nye selskab hører en afdeling i nabolandet Oman, der får ansvaret for salg og distribution i landet. Tilsammen bor der omkring 5 mio. indbyggere i Forenede Arabiske Emirater og Oman.

Direktør for det nye datterselskab bliver Jacob Mikkelsen, der kommer fra en stilling som key account manager i Arla Foods’ saudiske datterselskab Danya Foods.

Arla Foods eksporterer årligt omkring 3.600 tons smør, feta og smelteost til de to lande. I Forenede Arabiske Emirater er Lurpak smør og feta under navnet Three Cows markedsledere med en markedsandel på omkring 60 pct., mens smelteost, der sælges under Puck mærket, har omkring en fjerdedel af markedet.


Forenede Arabiske Emirater (på kortet U.A.E., United Arab Emirates), hvor Arla Foods nu opretter datterselskab, er på størrelse med Danmark


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum