Gå til indhold

Pressemeddelelse -

ØK kræver erstatning af Arla Foods

Tilbagetrækningen af modermælkserstatning får ØK til at rejse et erstatningskrav på 40 mio. kr. mod Arla Foods.
Det meddelte ØK i en fondsbørsmeddelelse mandag eftermiddag.

Arla Foods har produceret modermælkserstatning som lønproduktion for ØK, der via datterselskabet Dumex har markedsført produkterne under navnene Mamex Infant Formula Milk Powder og Mamil Follow-On Milk Powder i Thailand.

ØK venter en samlet negativ effekt på driftsresultatet i størrelsesordenen 40 mio. kr., hvilket vil påvirke ØK’s forventninger til resten af året.

Det meddelte ØK mandag – to dage før offentliggørelsen af halvårsregnskabet. Det store beløb begrundes med, at det ikke er afklaret, hvornår erstatningssagen afsluttes.

I juli måtte ØK tilbagekalde de to produkter, fordi der var fundet partikler fra et smøremiddel i produkter, som var produceret mellem 3. januar og 5. marts på mælkepulverfabrikken Arinco.

Det var Arla Foods selv, som gjorde de danske myndigheder opmærksom på fejlen, og bl.a. de thailandske myndigheder blev herefter underrettet. Selv om smøremidlet ikke udgjorde en sundhedsrisiko, valgte ØK altså at tilbagekalde produkterne.

ØK anfører, at deres datterselskab Dumex har oplevet en negativ afsmitning af sagen i Thailand, selv om ingen af de berørte varemærker markedsføres direkte under Dumex varemærket.

Sagen gav megen presseomtale i de thailandske medier, og resultatet var ifølge ØK en negativ effekt på salget og dermed også indtjeningen.

Arla Foods havde onsdag ikke modtaget et erstatningskrav, men har reageret med overraskelse over kravet og mener, at beløbsstørrelsen er skudt langt over målet.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum