Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Østjyder tyvstartede på minimælken

 

Flere tusinde forbrugere fik fredag eftermiddag en smagsprøve på den nye minimælk, der ellers først kan købes i butikkerne fra på mandag.

På Store Torv i Århus havde Arla Foods parkeret en distributionsbil med Husk Mælken-sloganet på siden, og foran bilen delte Karolinepiger og drenge ud af 20.000 kvartliters minimælk, der var blevet fremstillet specielt til lejligheden.


Århus’ borgmester Flemming Knudsen benyttede lejligheden til at drikke den anbefalede daglige halve liter mælk. ”Den smager fantastisk”, lød hans kommentar til minimælken.

 

 

Minimælk, der er den første nye mælketype i Danmark i næsten 30 år, smager som letmælk, men har et fedtindhold på kun 0,5 pct.



 

Forbrugere i alle aldersklasser fra børnehavebørn på udflugt, over cykelbudet på arbejde til pensionister på strøgtur tog smagsprøver og spurgte interesseret til den nye mælk, som mange allerede havde hørt om i medierne.
På grund af en meget kold vind hen over torvet valgte flere dog at tage den kvarte minimælk med hjem og nyde den under lunere forhold.


Flere af forbrugerne på Store Torv sagde, at de havde ledt efter minimælken i butikkerne efter at have hørt om dem i medierne, og mange var ivrige efter at smage den nye lette mælketype.



Unge og gamle smagte på minimælken, tre dage før resten af landet får muligheden.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum