Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Positive udsigter for mejeribranchen

Lysere tider er på vej for det internationale marked for mejeriprodukter. Arla Foods’ adm. direktør Jens Bigum kunne på repræsentantskabsmødet i juni fortælle, at mejerimarkedet klart har forbedret sig i det forløbne år, og ifølge OECDs seneste fem-årsprognose fortsætter udviklingen. Men Bigum var dog betænkelig ved at overføre denne analyse direkte til mælkeprisen i Danmark og Sverige, hvor prisniveauet er væsentligt højere end det prisniveau, der var udgangspunktet i OECDs beregninger.

OECD støtter forudsigelserne på især to faktorer. Dels forventes det, at priserne stiger, dels forventes et fald i bulk-produktionen til fordel for højtforædlede og mere lønsomme produkter. Priserne på både ost og smør forventes at stige i de kommende år.

Det store hollandske mejeriselskab, Friesland Coberco, har allerede nu besluttet at hæve mælkeprisen med 3 pct. Det sker oven i købet på trods af, at mejerierne i det index, selskabet bruger til at fastsætte sin mælkepris til andelshaverne, ikke har meldt prisstigninger. Arla Foods er et af disse selskaber.

Friesland Coberco ligger nummer 23 på en liste over dem, der betaler bedst mælkepris i Europa, offentliggjort af den engelske tidskrift Dairy Industri Newsletter. Denne liste toppes af Skånemejerierne med Arla Foods Sverige og Arla Foods Danmark på de næste pladser. På fjerdepladsen kommer det tyske selskab Tuffi. På listens sidsteplads ligger det engelske Milk Marque med en mælkepris, der er godt 30 pct. mindre end Arla Foods.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum