Skip to main content

Prisregn i Nantwich

Pressemeddelelse   •   Aug 02, 2000 16:33 CEST

Grevé, som fremstilles på Kalmar Mejeri vandt førstepræmien i kategorien "Bedste skandinaviske ost".


Arla Foods’ oste klarede sig flot ved den internationale osteudstilling i Nantwich i England i sidste uge.
I kategorien “Bedste skandinaviske ost” besatte Arla Foods ostene de tre første pladser:
Vinderen var en Grevé ost fra Kalmar Mejeri, andenpladsen gik til en flødeost fra Holstebro Flødeost, og Vellev Mejeri opnåede tredjepladsen for en Søvind ost.
I kategorien “Blok-mozzarella” gentog Rødkærsbro mejeris mozzarella succesen fra verdensmesterskaberne i Wisconsin i marts ved at vinde klassen.
Endelig var der en andenplads til Garli flødeost fra Holstebro Flødeost i kategorien “Specialoste med tilsætning”.
“Nantwich Cheese Show” er en af de mest betydningsfulde, internationale osteudstillinger i England.