Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Så blev det alligevel jul

“Et rigtig flot julesalg”. Sådan betegner salgsdirektør i Division Danmark Fritz Hegewald salget af mejeriprodukter op til jul. Til trods for den skærpede konkurrence fra udenlandske mejeriprodukter og færre salgsdage op mod jul i forhold til sidste år ligger de fleste indekstal for perioden over 100.

Ostesalget generelt ligger således på indeks 103 i forhold til samme periode sidste år.

Et af de produkter, der dog virkelig falder i øjnene, er skummetmælk med et indeks på 130 for perioden op til jul. Ganske vist går salget af skummetmælk konstant frem, men slet ikke i den størrelsesorden.

Til gengæld ligger julesalget af fløde på indeks 95, hvilket dog ikke kommer som nogen overraskelse for Fritz Hegewald.

“Importen af fløde har selvfølgelig betydet noget, men flødemarkedet er generelt faldende, fordi produktet er påvirket af ernæringsdebatten. Så vi har faktisk solgt det fløde, vi havde budgetteret med og lidt til”, siger Fritz Hegewald.

Salget af risalamande ligger stort set på samme niveau som sidste år.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum