Gå til indhold
Salget af økologiske oste stormer frem

Pressemeddelelse -

Salget af økologiske oste stormer frem

Danskerne er vilde med ost i alle afskygninger, og særligt de økologiske varianter vinder frem. Salget af Arlas økologiske oste er steget med intet mindre end 41 procent på bare et år. Dette får nu Arla til udvide udvalget af økologiske oste.

Danbo, blåskimmel, smøreost og Havarti. Ost er for størstedelen af danskerne en naturlig del af kosten, for vi er et af de mest ostespisende folkefærd i verden. Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året. Men de seneste år er særligt de økologiske oste blevet mere og mere populære blandt danskerne. Faktisk så populære, at der i løbet af det seneste år, fra marts 2018 til marts 2019, blev lagt hele 41 procent flere økologiske Arla oste i danskernes indkøbskurve.

”Det er dejligt, at salget af økologiske oste nu vinder frem. Vi ved, at de største barrierer for at købe økologi blandt andet er smag, tilgængelighed og udvalg, så disse områder har vi især fokus på,” siger Marianne Forsingdal, der er Brand Manager for Arlas ostekategori.

Den store efterspørgsel på økologiske fødevarer får nu Arla til at udvide udvalget af økologiske oste med lanceringen af to nye økologiske varianter under Riberhus Mesterstykker. De to økologiske oste fås i to varianter: En Gouda-ost samt en Gouda-inspireret ost, og de kan findes i butikkerne fra uge 15.

”Vi udvider sortimentet af økologiske oste med to nye varianter, da vi vil gøre det nemmere for forbrugeren at finde et bredt udvalg af smagfulde, økologiske oste. De nye ostevarianter er hverdagsoste, men de kan også sagtens fungere som en lækker tilføjelse til weekendens ostebord,” siger Marianne Forsingdal.

Arla sætter ambitiøst økologimål
Ambitionerne for salget af økologiske oste stopper dog ikke her. Arla, der er verdens største økologiske mejeri, lancerede nemlig tilbage i 2015 en ambitiøs strategi om at øge omsætningen af økologiske produkter, herunder økologiske oste, i Danmark med 50 procent inden 2020.

”Det er en ambitiøs målsætning, men vi har igennem en årrække set en stigende efterspørgsel på økologiske alternativer, og der er intet, som tyder på, at den udvikling stopper foreløbig. Det opfatter vi som et udtryk for, at forbrugerne er klar til at gøre økologi til en mere naturlig del af hverdagen, og det er naturligt for os at bidrage til,” siger Marianne Forsingdal.

Mejerivirksomheden mangler kun syv procent for at nå det ambitiøse mål, da salget af økologiske mejeriprodukter har mødt stor medvind de seneste år. For at nå målsætningen er Arlas plan at lancere 15 økologiske produkter i løbet af 2019.

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 10.300 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Arla®, Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum