Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SARS påvirker salget til foodservice i Sydøstasien

Udbruddet af den dødelige lungesygdom SARS i Asien begynder så småt at påvirke Arla Foods’ salg i området.

Normalt går folk i Sydøstasien ofte ud for at spise, men efter udbruddet af SARS bliver mange hjemme af frygt for at blive smittet. Og det kan så småt mærkes i Arla Foods. Ifølge shippingassistent Bente Christensen i Division Oversø er den første ordre blevet annulleret, og en sending dansk mozzarella til bl.a. pizzaer kommer aldrig af sted.

Fra Arla Foods’ salgskontor i Kuala Lumpur i Malaysia melder salgschef Lars Møller Henriksen også om nedtonede forventninger fra samarbejdspartnerne.

”Jeg frygter, at SARS vil komme til at ramme vores foodservice hårdest. Jeg har fået flere mails fra vores forhandlere, der vil udskyde deres ordrer. Men så kan man jo håbe, at det får en positiv effekt på salget i supermarkederne”, siger han.

Lars Møller Henriksen har ansvaret for salget af smør og ost i bl.a. Kina, Hong Kong og Singapore, og det er netop disse lande, hvor SARS-tilfældene er flest, og hvor frygten for at blive smittet naturligvis er størst.

”I Hong Kong er det blevet forbudt at lave butiksdemonstrationer, og i Singapore får alle leverandører af vores produkter målt deres temperatur, inden de får lov til at komme ind i supermarkederne”, fortæller Lars Møller Henriksen.

Han skulle selv have været på en rundtur i Sydøstasien for at besøge samarbejdspartnere på de forskellige markeder i april, men turen er nu aflyst.

”Privat forsøger vi også at undgå offentlige steder, og vi er mere opmærksomme på, om folk har været ude at rejse, eller om de virker syge”, siger salgschefen.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum