Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Skummetmælk snart mere populær end letmælken

Stadig flere danskere foretrækker at drikke mælk med en mindre fedtprocent.

Danskernes forbrug af skummetmælk stiger støt, og alt tyder på, at vi om ganske kort tid drikker mere skummetmælk end letmælk.

Det kan man se i den netop offentliggjorte Mejeristatistik 2002 fra Mejeriforeningen.

I 2002 drak hver af os i gennemsnit 37,5 liter skummetmælk om året, mens letmælksforbruget var på gennemsnitlig 40,8 liter.

Men så blev minimælken introduceret i begyndelsen af 2001. Minimælk klassificeres med sine 0,5 pct. fedt som skummetmælk, og det samlede forbrug af skummetmælk steg derfor markant med næsten 10 liter pr. dansker om året fra 2000 til 2001. I dag er to ud af fem solgte liter skummetmælk minimælk.

Letmælken har ellers været den altoverskyggende dominant på mælkemarkedet i næsten 20 år. Letmælken kom på markedet i 1973, og i 1984 overhalede den sødmælken og blev den mest populære mælketype. Det er blot tre år siden, at danskernes årlige forbrug af letmælk var mere end dobbelt så stort, som deres forbrug af skummetmælk.








Mere kakaomælk

Det samlede danske forbrug af skummetmælk nåede i 2002 således op på 201,6 mio. liter, mens forbruget af letmælk faldt til 219,3 mio. liter.

I alt drak vi 510,2 mio. liter sød-, let- og skummetmælk i 2002, som fordelt på indbyggertallet giver 94,9 liter, hvilket er et fald på 2,2 liter i forhold til sidste år. Til gengæld stiger forbruget af kakaomælk hele tiden en lille smule og er nu oppe på 8,8 liter årligt pr. dansker.


Da den nye skummetmælksvariant minimælken blev introduceret i 2001 fik letmælkens popularitet et knæk nedad. Og hvis udviklingen fortsætter, vil skummetmælken om kort tid overtage pladsen som danskernes foretrukne mælketype.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum