Skip to main content

Slut med de "fire flade"

Pressemeddelelse   •  Mar 20, 2002 13:52 CET

Nu skal det være slut med ”fire flade” med leverpostej og spegepølse i madpakkerne.
Mejeriforeningen udgiver i denne uge et nyt opskriftshæfte, der skal give børn og forældre inspiration til at forbedre madpakkerne.

Hæftet indeholder 20 forslag til spændende madpakker og er en efterfølger til Projekt Madpakken - et omfattende undervisningsmateriale fra Mejeriforeningen om børns skolemad og spisevaner, som har været tilbudt lærere og sundhedspersonale landet over. Ideerne til hæftet stammer fra undersøgelser og interviews med børn og forældre om madpakker.

Opskrifterne er udviklet af Karolines Køkken i samarbejde med Skolemælk og Mejeriforeningens Ernæringsinformation, samt et udvalgt panel af børn.




”Madpakken - 20 skoleeksempler på opskrift til madpakker” koster 30 kr. og kan bestilles hos Mejeriforeningen på tlf. 87 37 57 00.