Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Snevejret lammer mælketrafikken

Sneen har skabt kaos i mange af Arla Foods’ regioner. Nogle andelshavere må hælde mælken ud, fordi tankbilerne ikke kan komme frem. Distributionen af færdige produkter lider også under det kraftige snevejr.

Hårdest ramt er Nordjylland, hvor indsamling i nat har været præget af, at Arla Foods’ tankbiler ikke kan komme frem pga det kraftige snefald samt fygning.
”Vi har kun samlet cirka 20 pct. af den normale mængde. Ved 7-tiden i morges manglede fire ruter stadig at komme hjem, og ingen af vores dagsruter er kørt ud endnu. Det kan vi simpelthen ikke, før vejene bliver ryddet,” fortæller regionschef Jørgen Friis Pedersen.

Alle andelshavere, som har mobiltelefon, bliver holdt underrettet løbende. Indtil videre har andelshaverne på fire ruter i Region Nord fået besked om at hælde mælken ud, fordi den ikke kan afhentes.
Der meldes også om kaos i Region Øst, hvor mange andelshavere heller ikke fik hentet deres mælk i nat. Alle dagsruter er dog kommet ud at køre senere på formiddagen.

Begrænset distribution

Distributionen af færdigpakkede produkter ud til butikkerne er også blevet begrænset af snemasserne i godt halvdelen af landet.
”På Sjælland er der store problemer nord for motorvejen og især omkring Ishøj, mens alt er normalt på det sydlige Sjælland og Fyn. Til gengæld hersker der totalt kaos omkring Hobro, hvor langt over halvdelen af vores kunder ikke har fået deres varer endnu. Kun fem af vores 22 specialruter til de større byer er i gang her til formiddag, men vi forventer at få alle de varer, som allerede er blevet pakket, ud til kunderne på et eller andet tidspunkt,” siger produktionsdirektør Dan Kolding.

I Sverige har Arla Foods’ drift ikke været nær så hårdt ramt som i Danmark, men der har været forsinkelser på mange af indsamlingsruterne i kystområderne i den sydlige og vestlige del af landet – men værst ramt er Blekinge og Småland. Kun en enkelt andelshaver har ikke kunne få afhentet sin mælk.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum