Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Stor interesse for Harmonie Smoothies

Detailhandlen har taget mere end godt imod den nye økologiske smoothie, som Arla Foods lancerede i sidste uge i et utraditionelt samarbejde med Røde Kors og entertaineren Lotte Heise.

Harmonie Smoothie er Arla Foods’ og Lotte Heises fælles bidrag til et støtteprojekt for Barnelandet, Dansk Røde Kors’ hjælpeprogram for forældreløse børn i Zimbabwe. For hver smoothie, der sælges, går der en krone til Barnelandet.

Forventningerne til det nye produkt var et salg frem til jul på 150.000 kartoner. af den. Men alene i den første uge på markedet, tog detailhandlen imod 40.000 kartoner.

”Vi sælger altid meget i de første par uger efter lanceringen af et nyt produkt, og så falder salget som regel. Derfor er det svært allerede nu at bedømme, hvilket niveau det lægger sig på, Men vi havde kun budgetteret med at sælge 30.000 kartoner, så vi har solgt en tredjedel mere end forventet”, siger kategorichef i Arla Foods Karsten Jeppesen.











Øko-mælk står stærkt
Smoothien, som udelukkende produceres i en økologisk udgave, er Arla Foods’ seneste af en række udspil for at øge salget af økologiske mejeriprodukter.
Arla Foods står for ca. 95 pct. af produktionen af økologiske mejeriprodukter i Danmark, og især den økologiske mælk har fået et solidt fodfæste på det danske marked.

I 2000 udgjorde øko-mælk 22 pct. af det totale mælkesalg, og nu er andelen oppe på over 25 pct, hvilket især skyldes lanceringen af Arla Foods' økologiske minimælk.

Dermed er økologisk mælk det næstmest populære økologiske produkt i Danmark – kun overgået af havregryn. Syrnede produkter, smør og ost ligger også langt oppe på listen over de økologiske varer med den højeste markedsandel i deres produktkategori.

Markedsandele for økologiske varer 1. halvår 2003% Havregryn28,2 Mælk25,9 Gulerødder18,0 Æg17,2 Hvedemel10,0 Rugbrød4,8 Smør/blandingsprod.5,5 Syrnede produkter4,3 Kartofler3,2 Fast ost2,4 Oksekød2,1 Svinekød0,7

Økologisk Landsforening har netop offentliggjort denne liste over de økologiske varers markedsandele i forskellige produktkategorier. Procenterne er udregnet på baggrund af tal fra markedsanalyseinstituttet GfK ConsumerScan, hvor 2.500 danske husstande har registreret deres indkøb.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum