Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Storfusion i New Zealand vedtaget

Med et flertal på henholdsvis 85 og 83 pct. stemte andelshaverne i de to mejeriselskaber Kiwi og NZDG ja til en fusion mellem de to selskaber, som tilsammen indvejer 95 pct. af mælken i New Zealand. I fusionen indgår også salgsorganisationen New Zealand Dairy Board. Det nye selskab, der indtil videre har fået navnet GlobalCo, forventes formelt at kunne starte til oktober, når de nødvendige ændringer i lovgivningen er på plads. Blandt andet skal den lov, der hidtil har givet New Zealand Dairy Board monopol på eksport af mejeriprodukter, ophæves, men det forventes ikke at blive et problem. Det er ikke mindst den newzealandske regering, der har presset på for at få ændret det gamle system. Regeringen har også tidligere besluttet, at en eventuel mejerifusion ikke skal behandles af konkurrencemyndighederne med henvisning til, at mejerieksporten udgør omkring 20 pct. af New Zealands samlede eksport.

New Zealands godt 14.000 mælkeproducenter producerede sidste år 11,86 mia. kg mælk, hvoraf over 90 pct. blev anvendt til eksportprodukter. New Zealand er med en markedsandel på 30 pct. en af de største mejerieksportører på verdensmarkedet.

Asien er det største eksportmarked for de fleste newzealandske mejeriprodukter, bortset fra smør. Her er England hovedmarkedet, hvor newzealændernes smørmærke Anchor ligger lige i hælene på dansk Lurpak.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum