Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Strejke afblæst på Danmark Protein og Hoco

Onsdag morgen genoptog de ansatte på Danmark Protein og Hoco i Holstebro arbejdet efter et påbud fra de to fagforbund NNF og SiD. Varslingen om at indføre et ekstra hold på Danmark Protein for at mindske overarbejde fik mandag aften 55 medarbejdere på Danmark Protein til at nedlægge arbejdet. Senere på aftenen fulgte 40 ansatte på Hoco trop og nedlagde arbejdet.

Fællestillidsmand Bent Iversen, Danmark Protein, siger, at der kom et fornuftigt resultat ud af mæglingsmødet mellem virksomheden og fagforbundene i København tirsdag.

”Vi er tilfredse med, at sagen nu tages op igen til fornyet drøftelse”, siger han.

Indførelsen af et ekstra hold har været til debat på Danmark Protein de seneste to år.

”Vi er bekymrede for, at vores grundløn vil falde betydeligt, når overarbejde skal mindskes ved at indføre et ekstra hold”, siger fællestillidsmanden.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum