Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Studerendes interesse for Arla Foods steget markant

Arla Foods’ image blandt danske studerende stiger med raketfart.

Arla Foods er i år nummer 15 på listen over de virksomheder, hvor handelsstuderende helst vil søge arbejde - sidste år lå Arla Foods på en 34. plads.
Blandt studerende inden for tekniske og biologiske fag samt IT har Arla Foods arbejdet sig op fra sidste års 61. plads til en 17. plads i år. Altså et spring på 44 pladser frem i rækken.

Undersøgelsen er foretaget fra januar til marts 2002 af analysevirksomheden Universum, der har specialiseret sig i at måle studerendes og nyuddannedes karriereforventninger i Europa og USA.
1.807 studerende fra 13 højere uddannelsesinstitutioner i Danmark har deltaget, og heraf har 775 svaret, at de overvejer at søge job i Arla Foods. 101 af dem udpeger Arla Foods som en af de fem virksomheder, der står højest på ønskelisten, når det gælder jobs.

”Vi er overraskede over, at vi er avanceret så hurtigt. Det skyldes dels en struktureret profilering på job-messer og på hjemmesiden, dels at Arla får megen opmærksomhed i medierne. Men generelt er store og stabile virksomheder også blevet mere populære efter IT-branchens nedtur”, vurderer Fredrik Stranne, som arbejder med image og profilering i Koncern-HR.

De studerende, der har Arla Foods på top 5-listen, har også virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Carlsberg, Dandy, Danisco, Vestas, Lego og Chr. Hansen Group i top, så konkurrencen om at få fat i de nyuddannede er hård.
Også blandt svenske studerende er Arla Foods’ image på vej frem, omend begejstringen er knap så markant. Blandt handelsstuderende springer Arla Foods fra en 66. plads i 2001 til en 56. plads i 2002, mens de tekniske studerende i år placerer Arla Foods på en 25. plads imod en 43. plads sidste år.

Besøg Job@Arla Foods




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum