Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Svenske oste beskyttes



Det svenske ostenavn Grevé vil i fremtiden være beskyttet som EU-varemærke. Det er for nylig besluttet af EU-varemærkemyndighederne i Alicante i Spanien.
Grevé bliver et fælles varemærke, som ejes af Svensk Mjölk, og som kun må anvendes af medlemmer af Ostfrämjandet, heriblandt Arla Foods. Ostfrämjandet har til formål at informere om svensk ost og at pleje fælles varemærker for svensk ost.
“Retten til varemærket giver os mulighed for at hindre dårlige kopier af osten, og Ostfrämjandet kan nu investere penge i at styrke varemærket. Grevé har jo en stærk position hos forbrugerne,” siger P. O. Wereén, som er adm. direktør for Ostfrämjandet.
Tidligere er Svecia registreret som en beskyttet geografisk betegnelse. Det betyder, at osten kun må produceres efter den traditionelle opskrift inden for et vist område, i dette tilfælde Sverige. Svecia fik beskyttelsen i efteråret 1997 og var dermed det første svenske produkt, som fik EU-beskyttelse.
I Danmark har ostetyperne danablu og esrom geografisk beskyttelse.
Ostfrämjandet har også ansøgt om EU-varemærkerettigheder for Herrgård og Präst. Man har endvidere søgt EU-beskyttelse for Herrgård og Hushållsost på tilsvarende vilkår som beskyttelsen af Svecia.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum