Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Tagatose er god mod tænderne

De amerikanske fødevaremyndigheder (FDA) vil nu foretage en tilføjelse i sin bekendtgørelse om karies, således at den fremover også omfatter lavkalorie-sødestoffet Gaio tagatose fra Arla Foods.

Gaio tagatose er et kulhydrat, som fermenteres langsomt af mikroorganismerne i mundhulen, hvorved der produceres mindre syre end ved hurtigere fermenterende kulhydrater. Ifølge FDA er der stor videnskabelig enighed om, at der ikke forekommer karies ved anvendelse af lang­somt-fermenterende kul­hydratbaserede sukker­erstatninger.

Det vil dermed blive muligt at fortælle amerikanske forbrugere, dels at Gaio tagatose ikke fremmer tandnedbrydning, og dels at det muligvis kan reducere risikoen for tandnedbrydning.

Business Development Manager Kristian Eriknauer, Arla Foods Ingredients, siger, at det er af stor betydning at kunne bruge disse udsagn i kommunikationen til de amerikanske forbrugere.

“Fødevareproducenterne kan dermed oplyse om yderligere en af de gode egenskaber ved Gaio tagatose, ud over at det har et lavt kalorieindhold og har en positiv indvirkning på fordøjelsen”, siger han.

Gaio tagatose, der udvindes af mælkesukkeret laktose, kan anvendes som sødemiddel i f.eks. læskedrikke og cerealier (morgenmadsprodukter).

Besøg også www.gaio-tagatose.com




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum