Gå til indhold
Tilbagekaldelse: Arla Kærnemælk 0,5% 1l.

Pressemeddelelse -

Tilbagekaldelse: Arla Kærnemælk 0,5% 1l.

Arla tilbagekalder et parti kærnemælk, der ved en fejl er blevet udsendt torsdag morgen fra Christiansfeld Mejeri med koldskål med æg i nogle af kartonerne.

Tidligt i morges udsendte Christiansfeld Mejeri et parti kærnemælk på 7000 liter til butikker i Jylland samt på Fyn. 150 af disse 7000 kærnemælkskartoner er ved en fejl udsendt indeholdende koldskål med æg og med forkert datomærkning.

Da det kan være vanskeligt for den enkelte forbruger at identificere de 150 kærnemælkskartoner indeholdende koldskål, har Arla derfor valgt at tilbagekalde hele partiet.

De tilbagekaldte produkter har følgende tappe- og holdbarhedsdato:

Tappedato 15/10 og ordet ”vand” i stedet for holdbarhedsdato (indeholder koldskål med æg)
Tappedato 27/10 og koden "409V2881025" i stedet for holdbarhedsdato (indeholder koldskål med æg)
Tappedato 14/10 og mindst holdbar til 23/10 (indeholder kærnemælk)
Tappedato 15/10 og mindst holdbar til 24/10 (indeholder kærnemælk)

Produktet er ikke sundhedsskadeligt, men eftersom de 150 kartoner indeholder koldskål med æg uden, at det er angivet, kan det udgøre en risiko for forbrugere med ægge-allergi.

Fødevaremyndighederne er orienteret.

Hvis man har købt et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.

Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.

Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14) 

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 13.500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum