Gå til indhold

Pressemeddelelse -

To af Arla Foods’ ejendomme solgt

Salget af to meget forskellige ejendomme, Vodder Ostelager og Fredericia Mejeri, er nu faldet på plads.

Vodder Ostelager er pr. 1. februar solgt til Erri-Comfort A/S. Dyrlæge Jørn Erri, som står bag selskabet, vil først og fremmest bruge bygningerne til en produktion af ko-madrasser.
Han har længe været på udkig efter nogle egnede produktionslokaler til den pladskrævende produktion; alene i år skal der bruges 3000 tons gummigranulat fra brugte bildæk til fyld i madrasserne.
Jørn Erri regner med at begynde produktionen, så snart høringsfristen udløber 3. marts.

Pr. 31. december 2002 er Fredericia Mejeri, der indtil fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk var såvel hovedsæde for Kløver Mælk samt konsummælksmejeri, solgt som investeringsejendom.
Ejendomsselskabet Firkløveret I/S har tidligere købt ejendommens administrationsdel, der er udlejet til Banestyrelsen.
Nu har selskabet også købt ejendommens lagerdel, der er udlejet til den Canadiske gær-producent Lallemand. Taulov Mejeri vil i en overgangsperiode fortsat anvende en mindre del af ejendommens lager til opbevaring af produktionsudstyr.
Købesummen oplyses ikke i nogen af tilfældene.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum