Gå til indhold

Pressemeddelelse -

VM-skæbnekamp for det danske fodboldlandshold

På lørdag kan det blive afgjort, om det danske fodboldlandshold skal deltage ved VM-slutrunden i fodbold næste sommer, og om Arla Foods for første gang skal være repræsenteret som landsholdssponsor ved en VM-slutrunde.

Danmark møder Island lørdag aften i Parken i den sidste kamp i VM-kvalifikationsgruppe 3, og en sejr udløser automatisk billetter til VM. Uafgjort kan også være nok, og selv med et nederlag kan Danmark kvalificere sig, men i begge tilfælde vil kvalifikationen afhænge af resultatet af kampen mellem Tjekkiet og Bulgarien, der spilles samtidig.

”En kvalifikation betyder, at Arla Foods får del i den store opmærksomhed, der er omkring en VM-slutrunde. Erfaringerne fra VM i 1998 viser, at interessen er omkring ti gange større ved en slutrunde. Desuden spilles VM på to af vore betydende markeder Japan og Sydkorea, hvilket gør en kvalifikation ekstra værdifuld”, siger sponsorchef i Arla Foods Benny Eriksen.

Foruden æren og oplevelsen ved at deltage i den største begivenhed for en fodboldspiller har de danske landsholdsspillere noget ekstra at spille for på lørdag. En VM-kvalifikation udløser nemlig en kvalifikationsbonus fra hovedsponsoren på 1,1 mio. kr. til landsholdsspillerne. Kvalifikationsbonussen indgår i sponsoraftalen og svarer til 10 pct. af det årlige sponsoratbeløb.


Thomas Gravesen (i midten) er efter en skadespause tilbage på det danske landshold, der er samlet i træningslejren i Vedbæk forud for lørdagens kamp mod Island.
Foto: Per Kjærbye

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum