Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Yoghurt til morgenmad i UK

Stegt bacon og røræg er lig med engelsk morgenmad for mange. Denne lidt fedtrige tradition har Arla Foods Division UK nu udviklet nogle sunde alternativer til.

Sammen med den største detailhandelskæde, Tesco, har Division UK udviklet tre yoghurtprodukter, der retter sig mod morgenbordet, hvilket er en stor fornyelse i forhold til, hvad der eller findes på det engelske marked.

”Omkring 70 pct. af yoghurtforbruget i Danmark og Sverige ligger om morgenen/formiddagen, mens kun 10 pct. af yoghurten i England spises om morgenen”, siger Ove Lindbjerg Pedersen, Marketing Controller i Division UK

”Når briterne spiser yoghurt, er det generelt som mellemmåltid og dessert i et 150-200 g bæger. Det er derfor noget helt nyt, at de kan købe en drikkeyoghurt i en-literskartoner. Det er et lidt dyrere og mere smagfuldt alternativ til mælk – til at hælde over deres cornflakes”.

De øvrige morgenmads-yoghurter, som englænderne nu kan stifte bekendtskab med, svarer til den danske Cheasy yoghurt i 450 grams bæger samt et bæger a la MiniMeal med drys i toppen beregnet til at spise på farten. Det er således kendte produkter fra Danmark og Sverige, men tilpasset engelske smagsløg og under Tescos eget mærke. Produkterne produceres alle på Brabrand mejeri.


Englænderne kan nu hælde drikke-
yoghurt på deres cornflakes.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum