Skip to main content

ASICS INTRODUCERER EVORIDE DEN LETTESTE, MEST PRISVENLIGE ENERGIBESPARENDE LØBESKO TIL DATO

Pressemeddelelse   •   Jan 09, 2020 17:00 CET

  • Med en opgraderet mellemsål med FLYTEFOAM Propel vejer EVORIDE kun 225 gram (Men US9)
  • Den bygger på den innovative GUIDESOLE-teknologi, der er designet til at reducere energitab og give en flyvende og let fornemmelse
  • Det er den seneste model i ASICS' energibesparende serie, som følger lanceringen af sidste års kritikerroste sko, METARIDE og GLIDERE.

ASICS har med EVORIDE løftet sløret for den seneste model i den energibesparende serie. Med sin vægt på blot 225 gram og prissætning til 1350 DKK er EVORIDE den letteste og mest prisvenlige sko i serien, og følger lanceringen af sidste års yderst succesrige og kritikerroste sko, METARIDE og GLIDERIDE. EVORIDE kan købes i butikker over hele verden fra 7. februar.

GUIDESOLE-TEKNOLOGI
Ligesom de øvrige sko i ASICS' energibesparende serie er EVORIDE udstyret med den karakteristiske og innovative GUIDESOLE-teknologi, en ergonomisk, præcisions- og bueformet sål, der fungerer ved at begrænse bevægelse i ankelleddet – området, hvor der bruges mest energi.

EN FJEDER I AFSÆTTET
Den nye EVORIDE, der er designet til neutrale løbere, har en dramatisk fjeder i tåen, som giver en rullende fornemmelse i en ubesværet, fremadrettet bevægelse. Med sålen, der er udviklet med en moderat krumning sammenlignet med seriens seneste to lanceringer, er EVORIDE mere alsidig til løbere med forskellige løbestile og behov, og som ønsker at drage fordel af GUIDESOLE-teknologien. Samtidig giver en mellemsål i ét stykke med fuld kontakt med underlaget en jævn overgang fra hæl til tå, og Super AHAR-gummi under hælen sikrer ekstra slidstyrke.

UKOMPROMITTERET KOMFORT
På trods af letvægtsdesignet giver den nye EVORIDE i ingen henseender afkald på komforten. Mellemsålen i FLYTEFOAM Propel sikrer enestående affjedring og en blød, responsiv fornemmelse under foden, mens overdelen i strækbart mesh i flere retninger optimerer åndbarheden og tilpasser sig løberens fod og sikrer en fremragende pasform.

Direktør og ledende funktionschef hos ASICS Institute of Sport Science , Kenichi Harano, sagde: "Efter de vellykkede METARIDE- og GLIDERIDE-modeller ønskede vi at levere den samme kombination af energieffektivitet, affjedring og slidstyrke til endnu flere løbere. Som den letteste og mest prisvenlige model i vores energibesparende serie, er EVORIDE den perfekte makker til både hurtig tempotræning og lange distancer, og den hjælper løbere med at rykke grænser, hvad angår hastighed og udholdenhed, som aldrig før."

EVORIDE til mænd og kvinder kan købes i ASICS-detailkæder, onlinebutikker og specialløbeforretninger i hele verden fra den 7. Februar 2020. Besøg www.asics.com, og få flere oplysninger.

OVERBLIK OVER TEKNOLOGIEN

EVORIDE omfatter følgende patentbeskyttede teknologier:

1. GUIDESOLE-TEKNOLOGI: Den bueformede konstruktion af mellemsålen hjælper med at begrænse bevægelse i ankelleddet, hvor der bruges mest energi under løb.

2. FLYTEFOAM PROPEL-TEKNOLOGI: Det letvægtige skum i mellemsålen er blødt og responsivt, hvilket giver en mere affjedrende fornemmelse under foden.

3. OVERDEL I MESH-DESIGN: Strækbart mesh i flere retninger tilpasser sig fodens form og skaber en fremragende pasform.

4. VEDVARENDE RULLENDE BEVÆGELSE: Optimeret affjedring i tåen faciliterer en rullende bevægelse i hele skridtlængdens afvikling.

5. FULD KONTAKT MED UNDERLAGET: Sålen sikrer en mere jævn overgang i afviklingen af hele skridtlængden.

6. YDERSÅL I LET AHAR-SVAMPEGUMMI: Gummiydersål mindsker slid og forbedrer affjedring.

7. SUPER AHAR-HÆLKAPPE: ASICS' yderst slidstærke gummi anvendes i områder, der kræver stor slidstyrke, for at forlænge skoens levetid.

Anima Sana In Corpore Sano betyder “En sund sjæl i et sundt legeme” og er et gammelt latinsk ordsprog, som akronymet ASICS udspringer af, og det fundament, som brandet stadig hviler på. Virksomheden blev grundlagt af Kihachiro Onitsuka for mere end 60 år siden og er i dag en af de førende designere og producenter af løbesko og andet fodtøj, beklædning og tilbehør til sportsudøvere. Du kan læse mere på www.asics.com

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.