Gå til indhold
For hvert serviceeftersyn der bookes online og udføres på et AutoMester E+ værksted, planter AutoMester E+ et træ i Danmark i samarbejde med organisationen Plant et Træ.
For hvert serviceeftersyn der bookes online og udføres på et AutoMester E+ værksted, planter AutoMester E+ et træ i Danmark i samarbejde med organisationen Plant et Træ.

Pressemeddelelse -

AutoMester indgår landsdækkende samarbejde med Plant et Træ om tusindvis af nye træer i Danmark

Danmarks største værkstedskæde - AutoMester - lancerede tidligere på året deres nye ”grønne convenience”-koncept E+. Der er allerede knap 100 AutoMester værksteder med i konceptet, som bl.a. har øget fokus på områder som miljø og bæredygtighed.


Nu går AutoMester E+ skridtet videre og indgår et landsdækkende samarbejde med den almennyttige organisation Plant et Træ, som skal sikre plantning af tusindvis af nye træer i Danmark.


”Vi arbejder i en branche, som desværre har ry for at have en negativ indflydelse på miljøet pga. bilernes CO2 udledning. Hos AutoMester er vi dog ikke herre over, hvilke biler bilfabrikanterne producerer og hvilke biltyper forbrugerne i sidste ende vælger at købe” siger kædechef for AutoMester, Tommy Stuckert og fortsætter: ”Men som Danmarks største værkstedskæde mener jeg, at vi har et ansvar for at gå forrest og gøre alt, vi kan for at reducere vores kunders CO2-aftryk. Vores værksteder kan rådgive kunderne om mere miljørigtig kørsel i deres biler og dermed bl.a. mindske brændstofforbruget og CO2 udledningen. Vores E+ værksteder går skridtet videre via et samarbejde med non-profit organisationen Plant et Træ. Det betyder helt konkret, at når vores kunder fremover booker et serviceeftersyn online hos et af vores E+ værksteder, så giver vi et bidrag til ”Plant et Træ” i Danmark. Så jo flere online bookinger af serviceeftersyn vi får – jo flere træer vil vi kunne være med til at plante”.


”Vores målsætning for det første år er, at vi får plantet 5.000 træer, som bl.a. vil blive plantet som undervisningsskove i Danmark, hvor børn fra daginstitutioner er med til at plante træerne. På den måde sikrer vi både plantning af tusindvis af træer, som er den bedste måde at optage CO2 på og samtidig give læring og viden omkring træer til de børn, der skal overtage kloden efter os”.


”Det har været altafgørende for os at finde en samarbejdspartner, der både tænker på miljøet og det sociale læringsaspekt” udtaler Tommy Stuckert – ”og det får vi med Plant et Træ, som har mange lokale træplantningsprojekter i både daginstitutioner og ældrecentre, men også større projekter som anlægning af store undervisningsskove”. Plant et Træs lokale engagement passer fint i overensstemmelse med vores slogan ”Enkelt og lokalt” og vi glæder os til et godt og langvarigt samarbejde til gavn for både miljøet og os alle.”

Plant et Træ har eksisteret i 31 år og har i den periode plantet ca. 1,5 mill. træer i Danmark – og H.K.H. Kronprins Frederik er protektor for organisationen.

”Hos Plant et Træ byder vi samarbejdet med AutoMester velkommen med stor glæde – det mærkbare engagement for træplantningssagen, som vi har mødt hos ledelsen, går godt i spænd med vores værdier. Det starter med, at man selv viser vejen – at man går forrest. Det er vores klare opfattelse at AutoMester bliver en dynamisk partner og at vi i fællesskab kommer til at gøre en stor forskel for de børn, der kommer til at tage del i de landsdækkende plantninger samt øvrige lokale projekter, som der er lagt op til i aftalen – enkelt og lokalt” udtaler Jens Døssing, Landsformand – Plant et Træ.

Related links

Emner

Kategorier


AutoMester blev grundlagt i 1993 og har fulgt med udviklingen i autobranchen lige siden. AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med over 420 mærkeuafhængige værksteder i hele landet, der beskæftiger mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan og servicerer til sammen over 300.000 kunder.

AutoMester kan servicere alle bilmærker og årgange og håndterer alle former for værkstedsarbejde lige fra service og reparationer til karrosseri- og skader, ruder, stenslag samt dæk og aircondition m.v. og løbende efteruddannelse er et naturligt krav i kæden.

I 2019 introducerede AutoMester det grønne koncept AutoMester E+, der har stor fokus på miljø, bæredygtighed, digitalisering og convenience for forbrugerne.

AutoMester Danmark ApS er et datterselskab af FTZ Autodele og Værktøj A/S – og har 10 medarbejdere på hovedkontoret i Odense.

Kontakt

Lena Britt Pedersen

Lena Britt Pedersen

Pressekontakt Marketing Manager 63418988

Relateret materiale

AutoMester Danmark ApS

Det startede i 1993 med 40 værksteder og i dag er AutoMester Danmarks største værkstedskæde med over 400 værksteder i hele landet. Her beskæftiges mere end 1.100 dedikerede mekanikere på landsplan, der servicerer over 300.000 kunder.

Helt fra starten har AutoMesters koncept været klart: Høj kvalitet baseret på frie, uafhængige værksteder. Kæden har tænkt stort fra starten og fulgt med tiden både i forhold til den nyeste teknologi og uddannelse af mekanikere.

AutoMester Danmark ApS
Hvidkærvej 23 D
5250 Odense SV
Danmark