Gå til indhold
BMW Motorrad Definition CE 04: Elektrisk mobilitet på to hjul

Pressemeddelelse -

BMW Motorrad Definition CE 04: Elektrisk mobilitet på to hjul

I forbindelse med #NEXTGen præsenterer BMW Motorrad den tæt på produktionsklare udgave af BMW Motorrad Definition CE 04. Den elektriske scooter er bindeleddet mellem førerens analoge og digitale verden, og er både et transportmiddel og et kommunikationsmiddel for pendleren i byen. Med elektrisk drivlinje, banebrydende design og innovative opkoblingsmuligheder er dens formål at redefinere scooter-segmentet.

Sæt strøm til livet

Den elektriske BMW Motorrad Definition CE 04 er udviklet til at opfylde de daglige behov for mobilitet. Tro mod mottoet "Plugged to life” forbinder den brugerens analoge verden med den digitale. Sammen med en intelligent beklædning skabes der en holistisk og innovativ oplevelse.

"Elektrisk mobilitet er et centralt element for BMW Group i vores bæredygtighedsstrategi. Dette gælder også hos BMW Motorrad. Siden 2013 har vi været pionerer på dette område med BMW C evolution scooter. Definition CE 04 er den logiske fortsættelse af elektrificeringsstrategien, som giver en konkret forsmag på, hvordan en produktionsklar udgave kunne se ud. Den vil tage elektrisk mobilitet på to hjul i storbyområder til et nyt niveau, både teknisk og visuelt," forklarer Edgar Heinrich, designchef hos BMW Motorrad.

Innovativ arkitektur og banebrydende design

Designet på BMW Motorrad Definition CE 04 virker som en vision langt fra fremtiden, men konceptet er meget tæt på den produktionsklare model.

"Vi har formået at overføre mange af de innovative elementer og detaljer fra konceptet til den produktionsklare udgave. De tekniske kvaliteter i den elektriske drivlinje – som den flade batteripakke i bunden – giver os mulighed for at skabe et meget karakteristisk design, der adskiller sig klart fra konventionelle designs. Et design, der følger de grundlæggende behov for enkel funktionalitet, klar æstetik og den digitale virkelighed, som nutidens brugere lever i. Den nye arkitektur har ført til en visuel revolution og har affødt mange nye designtemaer. Måske vil det polarisere, men det vil helt sikkert skille sig ud," siger Alexander Buckan, ansvarlig for Vehicle Design hos BMW Motorrad.

Visuelt adskiller Definition CE 04 sig klart fra det kendte scooter-look, som vi kender det. Den flade batteripakke giver helt nye opbevaringsmuligheder med nem adgang til opbevaring af hjelm og andet udstyr. Desuden giver placeringen af batteripakken et optimalt tyngdepunkt, som sikrer legende let håndtering og dynamisk køreglæde.

Trådløs opkobling

Både med hensyn til design og digital brug fokuserer BMW Motorrad Definition CE 04 altid på praktiske og brugervenlige løsninger. BMW Motorrad ser et stort potentiale i samspillet mellem køretøj og beklædning, hvad angår sikkerhed, komfort og den emotionelle oplevelse. Køreren er forbundet til omverdenen med sin smartphone via Definition CE 04. Den 10,25 tommer store skærm er den største i scooter-segmentet til dato, og fungerer som en grænseflade mellem den digitale og analoge verden.

Beklædningen er en del af kommunikationen

Designerne er også gået nye veje, når det kommer til beklædning: "Vi har bevidst ønsket at skabe et fashionabelt udseende, der er endnu mere funktionelt end det klassiske motorcykeltøj. Vi ønsker at udvikle produkter, hvor du blot kan parkere og bevæge dig frit omkring. Samtidig tilbyder udstyret den velkendte beskyttelse fra BMW Motorrad", forklarer Julia Lein, ansvarlig for Rider Equipment Design hos BMW Motorrad.

Beklædningen, der er udviklet eksklusivt til Definition CE 04, er en casual og varm jakke til daglig brug. De sorte bukser, stilfulde sneakers og en hvid hjelm fuldender looket. Detaljer, som placeringen af lynlåse og det diskrete print, understreger det urbane look. Jakkens højteknologiske materiale er vandtæt, robust og åndbart.

Innovative funktioner såsom de integrerede lysstriber i ærmerne og hætten sikrer større synlighed i trafikken, og kan tændes og ændres i farver via sensorer i ærmet. Den indvendige lomme i jakken har induktiv opladning til smartphone.

BMW Motorrad e-mobility

Som et led i BMW Groups bæredygtighedsstrategi arbejder BMW Motorrad konsekvent med elektrisk mobilitet. Med Concept e viste BMW Motorrad allerede i 2011, hvordan dette kunne se ud i bymiljøet. Dette blev efterfulgt af den første prototype af BMW C evolution, som blev præsenteret under sommer-OL i 2012 i London.

Men dette var kun begyndelsen. For efterfølgende fik designere og udviklere frie tøjler. Resultatet: En helt ny arkitektur og ikonisk design. BMW Motorrad Definition CE 04 fortsætter nu BMW Motorrad's elektrificeringsstrategi og giver en konkret forsmag på, hvordan en fremtidig elektrisk scooter kan se ud.

Lancering

Der er endnu ingen officiel information om lancering i Danmark, specifikationer og priser.

#

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2020 – for niende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.