Pressemeddelelse -

Roskilde Tekniske Skole: Uddeling af Brogaardens trivselslegat på 3 x kr. 10.000 fredag den 13.9

Brogaardens Trivselslegat uddeles årligt i en 3 årig periode fra 2018 – 2020. Det er legatets formål at motivere studerende på de tekniske skolers dyrepasseruddannelser i Kolding (Hansenberg) og Roskilde (Vilvorde) til at gøre en ekstra indsats for at bidrage til, at afdække og formidle viden til fremme af sundhed og trivsel hos forsøgsdyr, dyr i zoologiske haver og i hestehold.

De tekniske skoler (Hansenberg og Vilvorde) indstiller årligt 2 afslutningsopgaver for hver af de 3 uddannelseslinjer; forsøgsdyr, zoo og hest. Skolerne kan indstille elever, som i løsningen af deres afsluttende opgaver har lagt særlig vægt på at afdække og formidle viden om faktorer, der er vigtige for at fremme trivslen hos dyr, f.eks. ved at undersøge forhold omkring miljøberigelse, fodring, management og opstaldning. For at komme i betragtning til legatet, skal opgaven indeholde konkrete og velbegrundede forslag til, hvordan de belyste problemstillinger kan håndteres, og hvordan løsninger kan implementeres i praksis. Opgaverne bedømmes af uafhængige eksperter.

Årets 3 legatmodtagere har hver skrevet en afslutningsopgave, der forener teori og praktik på en sådan måde, at de valgte løsninger er direkte implementerbare i deres respektive områder.

I Brogaarden er vi alle glade for, at vi med legatet kan øge fokus på det ansvar vi har, når vi har dyr i fangenskab.

Related links

Emner

  • Skole

Kategorier

  • legat
  • uddannelse
  • dyrevelfærd
  • trivsel hos dyr
  • brogaarden

BROGAARDEN® er et af markedets stærkeste brands indenfor salg af, og rådgivning om, dyrefoder. Foruden tre detailbutikker har virksomheden et omfattende engrossalg af dyrefoder til den skandinaviske specialhandel, såvel som professionelle brugere af dyrefoder f.eks. zoologiske haver, universiteter og farmaceutiske virksomheder. Vi har egen produktudvikling, og har agenturer for bl.a. Dodson & Horrell Ltd., Animalife Ltd., Pro-Nutrition Flatazor, Hartog, Granovit, Altromin GmbH., Research Diets Inc., Tapvei Oy, LBS Bioservices Ltd. I offentligheden er vi særligt kendt indenfor salg og rådgivning om ernæring til hesteejere.

Vi er ca. 50 medarbejdere i butikkerne, kontorerne og på landevejen.

Kontakt

Rolf Momberg-Jørgensen

Pressekontakt Salgs- og marketing direktør, ejer Ansvarlig for salg, markedsføring, rådgivning, sponsorater og kontakt til uddannelsesinstitutioner 26817080

Relateret materiale