Skip to main content

Overblik: Hed debat om førtidspension

Nyhed   •   Aug 24, 2017 10:43 CEST

Reformen af førtidspension fra 2013 er kommet under skarp beskydning fra bl.a. jurister, professorer og lokalpolitikere, som kritiserer lovgivningen for at være for stram. Beskæftigelsesministeren vil nu fremrykke evalueringen.

Her får du et overblik over stemmerne i debatten.

Et bredt flertal i Folketinget gennemførte i 2013 en reform af lovgivningen om førtidspension og fleksjob, hvor intentionerne var at få flere udsatte borgere til at blive en del af et arbejdsfællesskab.

Men nu er debatten om førtidspension blusset op, og en række kritiske røster peger bl.a. på, at lovgivningen er for stram og kompleks, hvilket resulterer i en langstrakt sagsbehandling.

Mandag den 14. august kunne Ugebrevet A4 med tal fra Ankestyrelsen fortælle, at siden 2013, hvor reformen af førtidspension blev gennemført, har 3.737 borgere klaget til Ankestyrelsen, og i 93 procent af sagerne har Ankestyrelsen stadfæstet kommunens afgørelse.

Ti borgere har siden 2013 anlagt sag mod Ankestyrelsen ved domstolene for at få ændret afgørelsen, men i alle ti sager har Ankestyrelsen fået medhold. Det skyldes ifølge advokat Søren Kjær Jensen, at domstolene kun meget sjældent omstøder en myndigheds afgørelse.

Advokat: Umuligt at vinde sag om førtidspension

Advokat Mads Krøger Pramming fra advokathuset Ehmer Pramming mener, at kommunerne reelt er uden for domstolenes kontrol, når domstolene blåstempler Ankestyrelsens afgørelser.

”Hvis der bliver lavet fejl i kommunerne i sager om førtidspension, så er det ikke noget, man kan få rettet ved domstolene. Sådan er virkeligheden nu. Det kan ikke lade sig gøre at vinde en sag om førtidspension,” siger Mads Krøger Pramming til Ugebrevet A4.

Professor: For mange ressourceforløb

Nina von Hielmcrone, Aalborg Universitet, mener, at Ankestyrelsen har lagt sig op ad de mest restriktive kommuners fortolkning af loven. Og samtidig stiller hun spørgsmålstegn ved de mange ressourceforløb.

”Det er en forudsætning for at få tilkendt en førtidspension, at man har været igennem et ressourceforløb. Men hvis det er ganske åbenbart, at der ikke er mulighed for at fremme den pågældendes evne til at arbejde, så skal man ikke lave et ressourceforløb. Jeg tror, det er der, problemet ligger, at der bliver tilkendt for mange ressourceforløb i stedet for førtidspensioner,” siger Nina von Hielmcrone til Ugebrevet A4.

I samme artikel bakkes hun op af Kirsten Ketcher, juraprofessor ved Københavns Universitet:

”Ankestyrelsen har en meget restriktiv fortolkningsstil. Man skal jo tage udgangspunkt i, hvad folk kan. Hvis de kan noget, skal man udnytte det. Men hos Ankestyrelsen og nogle kommuner bliver bevisgrundlaget, at det ikke kan udelukkes, at folk kan noget. Og det mener jeg altså ikke er den vurderingsform, man bør anlægge,” siger Kirsten Ketscher til Ugebrevet A4.

Lokalpolitikere: Borgere sidder fast i systemet

Tirsdag den 15. august meldte landets seks største kommuner sig også på banen. Det skete i Dagbladet Information. I et åbent brev stilet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kritiserer kommunerne lovgivningen for at være for stram og for uklar.

Brevet er underskrevet af de lokalpolitikere, som har ansvaret for beskæftigelsesområdet i de seks største kommuner i Danmark: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers.

I brevet står der videre, at det er et problem, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet for at leve op til de stramme kriterier og hårde dokumentationskrav, der skal til for at få førtidspension.

”Rigtig mange kommuner sidder fast i det her system. Loven er blevet så kompleks og har fået et defineringsniveau, der betyder, at antallet af arbejdsprøvninger og mængden af mennesker, der skal involveres i en enkelt borgeres sag, tager årevis,” siger Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus, til Dagbladet Information.

Minister fremrykker evaluering

De seks kommuner problematiserer desuden, at der er meget store forskelle på, hvor mange førtidspensioner, der tilkendes i de enkelte kommuner.

Ministeren kaldte i første omgang forskellene for ”tankevækkende”, og til Ritzau sagde Troels Lund Poulsen, at der bliver offentliggjort en evaluering af reformen i 2018.

Men efter et hasteindkaldt møde mellem regeringen og de øvrige partier bag reformen -S, SF og R -  onsdag den 23. august har Troels Lund Poulsen besluttet sig for at fremrykke reformen. Det skriver Dagbladet Information.

Fagbevægelsen savner mindstegrænse for arbejdsevne

Fredag den 18. august meldte SF-formand Pia Olsen Dyhr sig også på banen som kritiker af førtidspensionsreformen, som hun selv var med til at gennemføre. Hun foreslår en mindstegrænse for arbejdsevnen, så de svageste spares for ressourceforløb og i stedet tildeles førtidspension.

”Kan man ikke klare 7,5 timer ugentligt, kan man ikke være på arbejdsmarkedet. Bliver det mindre, begynder det at være på grænsen af, at du dårligt kan arbejde en time om dagen,” siger Pia Olsen Dyhr til Ugebrevet A4.

Dermed lægger hun sig tæt op ad 41 fagforbund, der i Dagbladet Information den 21. august, foreslår seks forskellige ændringer af lovgivningen omkring førtidspension, herunder en minimumsgrænse på en ugentlig arbejdsevne på syv timer.

Dansk Arbejdsgiverforening advarer dog om, at arbejdsevnen kan forbedres over tid, og derfor risikerer man ifølge chefkonsulent Maria Bille Høg at gentage tidligere tiders fejl, hvor for mange kom på førtidspension.

Ekspert: Loven bør ses efter i sømmene

Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi, har fulgt debatten, og hun mener, at det er tid til at se efter, om loven indeholder tilpas mulighed for at udøve skøn baseret på fagligt velbegrundede argumenter.

”Når der er tale om borgere med komplekse problemer, vil det altid afhænge af en individuel vurdering i forhold til hvor langt, arbejdsevnen rækker. For at den individuelle vurdering kan få sin retmæssige plads, kræver det, at man i højere grad tør lægge vægt på det samlede socialfaglige skøn, når både lov og praksis skal revurderes.”