Gå til indhold

Nyhed -

Nordisk fotokonkurrence giver unge en bæredygtig stemme

Canon har netop lanceret Nordic Young People Programme. Initiativet sigter mod at inspirere unge til at engagere sig i bæredygtige initiativer og give dem en stærkere stemme i samtalen om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Som en del af initiativet har Canon organiseret en fotokonkurrence, der skal give danske unge en bæredygtig stemme.

62% af danskerne siger ifølge en undersøgelse lavet af Epinion for Verdens Bedste Nyheder, at de har set eller hørt om FN’s 17 Verdensmål. Herved er kendskabet til FN’s Verdensmål steget med 77 % over de sidste to år, og denne stigning vil Canon være med til at fremme yderligere. Derfor organiserer Canon nu en fotokonkurrence, som 16-19-årige fra Danmark, Sverige og Norge er inviteret til at være en del af.

Deltagerne skal vælge et af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som er særligt vigtigt for dem og formidle betydningen gennem et billede eller en video fra deres lokalområde. Billedet eller videoen skal uploades på Instagram med hashtagget #photosforgood. Målet med konkurrencen er at få så mange unge mennesker som muligt til at engagere sig i bæredygtighedsinitiativer og give dem en stærkere stemme i forbindelse med FN’s verdensmål for en mere bæredygtig fremtid.

“De beslutninger, politikerne træffer i dag, har stor indflydelse på de unges fremtid. De yngre generationer er dem, der bliver tvunget til at forholde sig til konsekvenserne, hvis klimaforandringerne ikke bliver taget alvorligt. Alligevel når de unges holdninger sjældent hele vejen til beslutningstagerne. Visuel storytelling kan være et stærkt virkemiddel og ved at opfordre til denne form for fortælling, håber vi på at hjælpe de unge til at formidle deres vision om at skabe den forandring, de ønsker at se,” fortæller Bodil Nordin, der er Nordic Region Sustainability Engagement Lead i Canon.

Konkurrencen løber fra d. 9. marts til 6. april 2020. Derefter vil et dommerpanel, bestående af repræsentanter fra Canon og en lokal professionel fotograf, udpege en vinder fra hvert land. Vinderne modtager et splinternyt Canon EOS M50 med et EF-M15-45 IS STM objektiv og bliver samtidigt inviteret til en foto-workshop sammen med 10 venner.

“Der er allerede en masse positive forandringer i gang rundt omkring i verden, og vi mener, at det er vigtigt at vise dem. Ved at belyse muligheder i stedet for forhindringer kan vi sammen vise vejen for beslutningstagerne,” siger Bodil Nordin.

Deltagerne modtager hjælp i form af adskillige tips og tricks online fra Canons ekspertfotografer, så deres historier kan blive bragt til live.

Vil du gerne fortælle din historie? Sådan gør du:

1. Vælg et verdensmål, som er særligt vigtig for dig

2. Tag et billede, eller optag en video, som repræsenterer dit valgte verdensmål

3. Offentliggør det på Instagram med hashtagget #photosforgood

4. Tag dine venner, og bed dem om at blive en del af bevægelsen.

Lær mere om konkurrencen her: https:/www.canon.dk/young-people-programme/ 

Emner

Kategorier

Kontakt

Andrea Frovin

Andrea Frovin

Pressekontakt PR & SoMe Specialist +4526793508

Relateret materiale

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum