Skip to main content

Isglatte veje: Sådan mindsker du risikoen for uheld

Pressemeddelelse   •   Dec 13, 2018 09:00 CET

Det er mere mareridt end ‘Winter wonderland’ i øjeblikket for de mange bilister, der kommer på afveje i det glatte føre. Se her, hvordan du forbereder din bil, så du kommer sikkert igennem vinterens voldsomme vejr

Kong Vinter har meldt sin ankomst. Det betyder frost på ruden og spejlglatte veje, der desværre allerede har taget sine første ofre for trafikuheld. Danskerne er ellers bedre til at sænke farten, når det sner og den hvide dyne har lagt sig på vejen, end om sommeren. Det minimerer i sig selv alvorlige uheld at løfte foden lidt fra speederen, da det giver et bedre greb på bilen og længere bremselængde. Problemet opstår særligt i den spæde start af vinteren, når vi endnu ikke har vænnet os til vejrskiftet eller set de tydelige tegn grundet fx sort is, der kan være svær at se, men lige så svær at køre på.

Hører du til en af de mange danskere, som også kører ud i “regn og slud”? Så er der en række ting, du kan gøre for at sikre din bil - og ikke mindst dig selv og dine medpassagerer mod ulykken.

“Der er ingen vej udenom, når det gælder sikkerhed,” mener Carina Bukkehave, som er administrerende direktør hos Carglass og advarer: “Det kan ende grimt og grusomt, hvis du har så travlt, at du ikke lige sikrer dig, at din bil lever op til forholdene. Det er dit ansvar, og så er det altså godt givet ud, når det betyder, at du kommer sikkert frem.”

Det lune vejr varede ekstraordinært længe sidste år, men nu er de bidende kolde morgener kommet, og de ser ud til at bide sig fast. Derfor er der ingen grund til at hænge i bremsen, når det gælder om at få gjort din bil vinterklar.

“Jeg kan kun anbefale, at du hurtigst muligt gør din bil klar til det hårde vintervejr, inden du kører ud i det. Hellere i dag end i morgen!”

Så klart er budskabet fra den administrerende direktør hos Carglass, der har stor fokus på bilisters sikkerhed i trafikken.

Det skal du huske
Du kan sikkert godt huske den med vinterdækkene og isskraberen - i hvert fald hvis du har haft bil i flere vintre. Men hvad er det nu ellers, du skal gøre for at gøre din bil vinterklar? Er du en sand isdronning, eller hvor mange af nedenstående punkter kan du sætte flueben ud for?

Vintersko på dytten
Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du skifte til helårs- eller allerhelst vinterdæk nu. Når din bil skal stå imod det glatte lag, skal den have et fast vejgreb. Vinterdækkene gør, at du ikke lige så let glider ud af vejbanen, og at du har kortere bremselængde. Tjek lige med det samme, at dækrillerne er minimum 1,6 mm, og at dæktrykket er korrekt.

Skrab og vind
Det giver sig selv - det er et ret godt udgangspunkt, når du kører bil, at du rent faktisk kan se ud af ruden. Sørg for at skrabe forruden, vinduer og spejle for sne og is - og husk også at fjerne evt. sne fra taget, så det ikke ryger ned og blokerer udsynet, mens du kører.

Kørelærerens motto
“Læs vejens forhold.” Hvis der var ét svar, der passede til næsten alle teoriprøvens spørgsmål, så var det, at du skulle læse vejens forhold. Det skal du huske nu! Med andre ord: Du skal tilpasse din kørsel til omstændighederne. Hvis vejen er glat som en skøjtebane, sneen vælter ned, og det fyger fra siden, så skal du ikke være hverken professor eller kørelærer for at vide, at du skal køre i god tid, væbne dig med tålmodighed og køre stille og roligt for at nå sikkert frem.

Frossen væske
Der findes en sprinklervæske til sommer, der fjerner skidt og snavs og en anden slags til vinter, der fjerner is og salt - og som ikke fryser til is. Derfor skal du lige sikre dig, at det, du har hældt på den firhjulede, er frostsikret. Du skal desuden fylde beholderen op lidt oftere om vinteren, da du bruger mere - det giver sig selv. Kølervæsken skal - ironisk nok for navnet - også være frostsikret, nu du er i gang.

Godt udsyn
Der er flere gode grunde til, at du ikke skal køre rundt med en revne i ruden. Den første er, at det er ulovligt, hvis det er i synsfeltet. Den anden er, at det kan påvirke dit udsyn og dermed din kørsel. Det er endnu vigtigere end ellers at få det repareret hurtigt, når der er frostvejr, da et stenslag hurtigt kan revne og vokse og derfor vil kræve, at du udskifter hele ruden.

Visk ud
Er dine viskere stadig i god stand? Det skal du tjekke, for de kan nemlig blive slidte af snavs, sne og salt og miste en del af deres effekt, fordi de bare hopper hen over ruden. I så fald skal du skifte bladene - for hvad hjælper det, at du lige har fyldt ny sprinklervæske på, hvis viskerne ikke kan køre det ud?

Er du rusten?
Rust er bilens svar på slidgigt. Hvis der er rust i ruderammen eller i andre af bilens bærende dele, udgør det en sikkerhedsrisiko. Rusten gør nemlig, at du ikke er garanteret, at det kan klare samme pres, som det skal kunne. Få det undersøgt, og giv bilen den nødvendige behandling og pleje.

Hvis uheldet er ude
Du bør altid have et tæppe, en refleksvest og en opladt telefon i bilen, når du kører ud i usikkert vejr. Så kan du holde dig varm, sikker og ringe efter hjælp. Men er der andet, du kan gøre inden, for at sikre dig bedst, til hvis alt andet fejler, og vejret overtager styringen over bilen?

Ruder, ruder, ruder
Når du er nået hertil på listen, har du allerede tjekket en del i forbindelse med dine ruder, men ved du, om din forrude er OE-godkendt? Det er faktisk vigtigere, end du tror, da ruden er en del af bilens bærende konstruktion. Det betyder, at din rude er med til at holde taget oppe, hvis du er så uheldig at køre galt og rulle om på taget. Samtidig er ruden med til at holde airbaggen på plads, hvis den bliver udløst. Hvis du har en rude, der ikke er OE-godkendt, kan ruden gå i stykker eller ligefrem falde ud af bilen, og så er der ikke meget, der beskytter dig. Du kan se på mærket i ruden, om den er OE-godkendt.

Kør forsigtigt
Du skal gennemføre tjeklisten, fordi nogle ting er forsikringsmæssige krav, og fordi det forbedrer sikkerheden på vejene for andre bilister. Men mest af alt skal du gøre det, fordi det er sund fornuft, og der er nogen, der bliver meget glade, når du kommer sikkert frem. Så kære bilist - kør forsigtigt!

Carglass er en del af Belron-koncernen, der er verdensledende inden for reparation og udskiftning af bilruder. I 2015 havde Belron en omsætning på 3,1 mia. euro og betjente 11 mio. kunder. Belron er aktive i 34 lande på fem kontinenter med 2.400 afdelinger, 9.800 mobile montører og mere end 25.000 ansatte. Belron er ejet af belgiske D’Ieteren, der er registreret på børsen i Bruxelles.

I Danmark er Carglass markedsledende inden for reparation og udskiftning af bilruder. Vi udbedrer beskadigede bilruder af alle fabrikater, modeller og årgange. 

Carglass behandler og reparerer ruder overalt: Enten på ét af vores elleve værksteder eller af en af vores 80 mobile montører hjemme hos vores kunder eller på deres arbejdsplads.

Carglass står for service og kvalitet. Det afspejler sig i måden, vi arbejder på:

  • Alle vores ruder er OE-godkendte. Det betyder, at bilfabrikanterne har sagt god for, at de kan monteres i deres biler. Det er din garanti for, at ruden passer til bilen. Det er vigtigt i tilfælde af uheld, hvor ruden både skal holde airbags inde i bilen og, som en del af bilens bærende konstruktion skal sikre, at taget ikke trykkes ned over passagererne, hvis bilen ruller om på taget.
  • Vi er de eneste på markedet med en lim, der hærder på kun 30 minutter i temperaturer ned til -10 ℃, det betyder, at vores montører kan arbejde i frostvejr.
  • Vi reparerer altid, hvis vi kan. Det betyder at 60% af alle stenslag ender med en reparation i stedet for et ruderskift. Det sparer vores kunder både tid og penge.
  • Vores kunder giver os en rating på fem stjerner hos Trustpilot. Det svarer til en gennemsnitlig score på 9,4 ud af 10 på baggrund af mere en 36.000 anmeldelser.
  • Vi er forsikringsselskabernes foretrukne samarbejdspartner, og vi klarer både papirarbejdet og skadeanmeldelsen for vores kunder.

Læs mere på: http://www.carglass.dk/