Gå til indhold

Nyhed -

Farvel til Johannes og velkommen til Anders

CISU har pr. 1. januar 2019 ansat Anders Reimers Larsen som rådgiver. Han har arbejdet i NGO-miljøet gennem godt ti år, hvor han blandt andet har været hos Mellemfolkeligt Samvirke ad flere omgange. Anders har ligeledes været en årrække hos Oxfam IBIS og arbejdet som programrådgiver i Sierra Leone.

De seneste år har Anders været sekretariatsleder i Danmarks globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, og har derigennem samarbejdet med en lang række organisationer og fået kendskab til yderligere en række lande og udviklingsproblematikker. Han er uddannet i antropologi og udviklingsstudier fra hhv. Københavns og Lunds universiteter, og sidder desuden i bestyrelsen for Oxfam IBIS og i deres program- og innovationsudvalg

Anders Reimers Larsen afløser Johannes Nordentoft, der i disse dage har været hos CISU i 20 år. Han fratræder efter aftale 31. marts 2019, og er fritstillet fra sekretariatet indtil fratrædelsen.

- Mange vil huske Johannes for hans store indsats for CISUs medlemsorganisationer i Projektrådgivningen/CISU. Han har været med til at styrke utroligt mange organisationer og mennesker i deres indsatser for en bedre verden, siger sekretariatsleder Erik Vithner.

- Vi ønsker Johannes god vind med de nye veje i hans arbejdsliv, siger han.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU
Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark