Gå til indhold
Er et samfund uden penge muligt?

Pressemeddelelse -

Er et samfund uden penge muligt?

Er et samfund uden penge muligt?

Jacque Fresco og Roxanne Meadows fra The Venus Project gæster København.

Fredag, d. 30. juli, 2010: Forelæsning v/Roxanne Meadows i Byens Lys, Christiania kl. 17.00

Lørdag, d. 31. juli, 2010: Sommerfest på Islands Brygge kl. 12.00-18.00

Forelæsning v/The Venus Project i Den Sorte Diamant kl. 19.00

Den globale finanskrise og de voksende miljøproblemer har givet fornyet fokus på fremtidsforskeren Jacque Frescos banebrydende ideer om en en ressourcebaseret fremtid.

I mere end 60 år har den nu 94-årige amerikaner forsket i bæredygtige løsninger på klodens massive menneskelige, miljømæssige og kulturelle udfordringer. I 40’erne arbejdede han for fly-, medicinal-, bygge-  og filmindustrierne. 50’erne opløste han bl.a. den lokale Ku Klux Klan i løbet af kort tid, helt enkelt ved at melde sig ind og tale den til fornuft. Han har rejst verden tynd og besøgt alt fra primitive stammefolk til økonomiske topchefer, for at forstå menneskelig adfærd og de sociale systemer og strukturer vi opbygger.

Han er ophavsmand til flere opsigtsvækkende bøger som “The Best That Money Can’t Buy: Beyond Politics, Poverty & War” og “The Venus Project: The Redesign of a Culture” og har medvirket i prisbelønnede film- og tv-produktioner som William Gazeckis “Future By Design”, og Peter Josephs “Zeitgeist: Addendum”, der er set af mere end 50 mio. mennesker på Internettet. For tiden er han og partneren, Roxanne Meadows på verdensturné, der bringer dem til 15 byer i Sydamerika, Japan, Indien, New Zealand, Australien og Europa, herunder Danmark.

The Venus Project, som er navnet på Fresco’s tænketank, har siden 70‘erne arbejdet for en global, ressourcebaseret økonomi, der kan bevæge os væk fra årtusinder med territoriale konflikter, fattigdom, hungersnød, miljøsvineri, kriminalitet og social ulighed, ikke med ønsketænkning, men ved at anvende den videnskabelige metode socialt.

Fra 27. juli til 3. august gæster The Venus Project København for at give to forelæsninger med efterfølgende spørgerunde om dets arbejde. Pressen er inviteret til begge, ligesom der er mulighed for at få et interview med Jacque Fresco og Roxanne Meadows efter aftale.

Besøg www.zday.dk for detaljer om ovenstående arrangementer

Besøg www.thevenusproject.com for yderligere information om The Venus Project

Kontakt info@thezeitgeistmovement.dk for information om deltagelse

For yderligere information om arrangementet og "The Venus Project" kontakt Stefan Keen; stevenkeen@thezeitgeistmovement.dk

For aftale om interview kontakt Christina Thomsen; chriztina.thomzen@gmail.com

Fotos, lyd- og filmoptagelser fra arrangementerne vil være at finde på www.zday.dk snarligt efterfølgende.

Arrangementet i København er arrangeret af Zeitgeist-bevægelsen, som er en hastigt voksende, global bevægelse med afdelinger i mere end 300 byer verden over. Bevægelsen arbejder frivilligt og 100% non-profit på vegne af The Venus Project for at indsamle og sprede viden og information om de reelle teknologiske og sociale muligheder vi har for at løse hovedparten af vore globale problemer.

Emner

Kategorier

Relateret materiale

CloseUp PR. is part of CloseUp Productions, a UK based independent media and production company

CloseUp PR. is part of CloseUp Productions, which is an independent media and production company, established in the UK since 1988.

CloseUp produces electronic press kits (EPK) and Making Of features for international television networks, internet and DVD extras, music videos, documentaries, promo videos, as well as photography and written content for print and internet publications.

Please contact us to find out more about the services we offer: info@closeup-productions.com

CloseUp PR.