Pressemeddelelse -

Årets næststørste gevinst vundet på danskespil.dk

24,6 millioner kroner blev her til aften vundet af en spiller i Joker Onsdag. Det er den andenstørste gevinst i 2011. Til gengæld vokser puljerne i Onsdags Lotto til 82 millioner kroner.

Der venter en spiller på danskespil.dk en fantastisk opringning. Vedkommende er netop blevet mangemillionær – ja, faktisk 24-dobbelt millionær i Joker Onsdag.

Årets næststørste gevinst blev nemlig udløst, da rækken 9-4-8-4-8-4-4 kom ud af tromlen her til aften. Kun én spiller har den kombination og vinder dermed 24.623.408 kroner.

Den heldige spiller har vundet på en 5-ugers LynLotto med både Joker Lørdag og Joker Onsdag. Den er spillet på Danske Spils hjemmeside.

Danske Spils kundecenter vil forsøge at få fat i vinderen i morgen tidlig.

Den største gevinst vundet i 2011 er på 28.301.966 kroner. Den er vundet i Joker Lørdag i uge 31 også på danskespil.dk.

Onsdags Lottos SuperPulje har ikke været udløst siden uge 19 i år og blev det heller ikke her til aften. Der er mulighed for en rekordgevinst af dimensioner, når næste uge byder på i alt 82 millioner kroner – 7 millioner kroner i 1. præmiepuljen og 75 millioner i SuperPuljen. SuperPuljen bliver udløst, hvis SuperTallet også er blandt de seks vindertal.

To nordmænd vandt 1. præmiepuljen denne uge og snupper derved 3.513.224 kroner hver.

De største gevinster i danmarkshistorien:
1. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, 2100 København Ø.
2. 38.482.709 – Onsdags Lotto – uge 33 2005 - Købmand Krogsgaards Kiosk, 8000 Århus C.
3. 35.875.154 – Joker – uge 11 2005 – Brørups Kiosk, 2300 Kbh. S.
4. 34.790.756 kr. – Joker - uge 15 2010 - PLUS Abonnement
5. 33.240.799 kr. – Lotto – uge 18 2008 - Center Kiosken, 8310 Tranbjerg J.
6. 32.401.766 – Onsdags Lotto – uge 1 2005 – Jørgens Hjørne, 2300 Kbh. S.
7. 32.394.239 - Lotto - uge 23 2009 - Kvickly, 8400 Ebeltoft
8. 31.170.243 – Onsdags Lotto – uge 21 2008, Jack-Pot, 2300 København S.
9. 30.880.958 – Joker Onsdag – uge 50 2008 – SuperBrugsen Ullerød, 3400 Hillerød
10. 30.224.939 – Joker – uge 30 2005, danskespil.dk

Emner

  • Sport

Kategorier

  • jackpot
  • lotto
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • onsdags lotto
  • joker
  • største gevinst
  • danske spil
  • online spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale