Pressemeddelelse -

Lucy er favorit til at vinde X Factor

Lucy er favorit til at stå med trofæet efter X Factor-finalen på fredag. Men hun får skarp konkurrence af gruppen Anthony Jasmin, vurderer Danske Spils oddssættere.

Når de sidste tre deltagere går på scenen på fredag i Studie 5 i DR Byen i København, er det for at kåre en vinder. Og det bliver tæt løb mellem to af finalisterne, vurderer Danske Spils oddsssættere.

- Lucy har imponeret hele vejen gennem liveshows, mens Anthony Jasmin er blevet bedre og bedre. Dog var vi ikke så imponerede af dem i aftenens semifinale, siger Hans-Henrik Busk Stie, oddssætter hos Danske Spil.

Lucy er gået fra odds 3,00 før liveshows til nu at give pengene igen 1,80 gange. Den unge duo ligger dog lige i hælene af favoritten. De er gået fra odds 15,00 til odds 2,15. Derimod efterlader oddssætterne ikke mange chancer for, at Henriette vinder i år.

- Henriette mangler stadig noget, som dommerne også påpeger, før vi kan se hende som en vinder, og hun har stået i farezonen flere gange, siger Hans-Henrik Busk Stie.

Står Linas finalist alligevel midt i spotlightet, når finalen slutter fredag, får spillerne deres indskud igen 12,00 gange.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • danske spil a/s
  • oddset
  • vinder
  • x factor

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale