Skip to main content

Anne Laxholm er selvfølgelig vild med dans

Nyhed   •   Okt 05, 2016 13:50 CEST

Anne Laxholm er selvfølgelig vild med dans, det kan man læse i det seneste nummer af magasinet Gå Godt

Dans har altid været et vigtigt omdrejningspunkt i Anne Laxholms liv. I dag er hun nok mest kendt som én af de populære dommere i TV2 programmet ”Vild Med Dans”. At hun var Danmarks første europa- og verdensmester for amatører og senere professionel europamester i dans, har været iværksætter i London, og at hun elsker golf, ved de færreste måske. 

Det kan man læse i det seneste nummer af magasinet Gå Godt, hvor der også er artikler om den mange dobbelte verdensmester i Xterra, Carol Rasmussen, hvis karriere blev reddet af et indlæg fremstillet hos en fodterapeut, og om den vigtige omsorg mennesker i mellem, når der behandles fødder hos de hjemløse på Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus.

Læs også om en ny dansk sko, der reducerer trykket under fødderne på diabetikere og om et hold benamputerede, der havde sat sig for at prøve sig selv af ved at gennemføre Fjällräven Classic, der er en 75 km lang vandring på Sydfyn.