Gå til indhold
Modtageren af prisen ’Årets Fod 2018’ er Steno Diabetes Center Copenhagen. Det er Danske Fodterapeuters formand, Tina Christensen, der overrækker prisen til Steno Diabetes Center Copenhagen.Foto: Jørgen True
Modtageren af prisen ’Årets Fod 2018’ er Steno Diabetes Center Copenhagen. Det er Danske Fodterapeuters formand, Tina Christensen, der overrækker prisen til Steno Diabetes Center Copenhagen.Foto: Jørgen True

Pressemeddelelse -

Modtageren af prisen ’Årets Fod 2018’ er Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen modtager ’Årets Fod 2018’ for at stå i spidsen for at implementere en model, der hvert år redder mange diabetesfødder og for at have set værdien i at have tværfaglige teams, hvor fodterapeuter er en obligatorisk faggruppe sammen med blandt andre diabeteslæger, ortopædkirurger og sygeplejersker. En model, der har sænket antallet af amputationer på Steno Diabetes Center Copenhagen med 80 procent, og som nu rulles ud i hele Region Hovedstaden, og som forventes at danne model for lignende tiltag i de øvrige fire regioner via de nye Steno Diabetes Centre.

Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter siger: ’Steno Diabetes Center Copenhagen har med deres tværfaglige teams, akuttider, drop-in service og behandlingsmål inden for 24 timer, sat en ny standard for behandlingen af fodsår i Danmark. Centeret står som en inspirationskilde for de øvrige hospitaler, og har været medvirkende til, at f.eks. Bornholm nu også har fået en fodklinik på hospitalet’.

’Vi er utrolig stolte over at få denne anerkendelse af indsatsen fra vores team i Fodklinikken. Teamet har gjort noget ved dét, man hartalt om i mange år: nemlig at mindske risikoen for fodsår og amputation for personer med diabetes. Via deres indsats har vi undgået amputationer, og vi har dokumentation for, at en tværfaglig, systematisk og hurtig indsats virker. Vi vurderer at man på landsplan vil kunne spare op mod 400 ben-amputationer om året’, siger Allan Flyvbjerg, centerdirektør på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Årets Fod 2018 blev uddelt ved en ceremoni på Fodens Dag den 20. september 2018 på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Årets Fod uddeles hvert år af Danske Fodterapeuter. Kriterierne for at modtage Årets Fod er:

Modtageren kan være en person eller en organisation. Modtageren af Årets Fod skal i løbet af året, eller gennem en længere årrække, have sat fokus på foden eller fødder som emne. Det kunne f.eks. være gennem sit erhverv som udøver, eller som fortaler for emner der har indflydelse på fødder eller fodsundhed.

Modtageren af Årets Fod får et unikt kunstværk skabt af glaspusteren Nanna Backhaus Brown fra Glassmedjen i Hundested.

Tidligere modtagere af prisen Årets Fod:

2017: Bodil Kornerup og Per Seerup Knudsen, Socialdemokratiet i Region Hovedstaden

2016: Mette Abildgaard, gruppeformand, Det Konservative Folkeparti

2015: Klaus Kirketerp, overlæge, Copenhagen Wound Healing Center

2014: Region Syddanmark

2013: Johnny Frøkjær, overlæge, Odense Universitetshospital

2012: Peter Lotinga, medlem af Slagelse Byråd

2011: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr.med.

Pressekontakt:

Tina Rønhøj, redaktør, tr@fodterapeut.dk,Mobil: 2440 5546

Emner

Kategorier


Danske Fodterapeuter er samlingspunktet for alle statsaut. fodterapeuter i Danmark. Foreningen varetager medlemmernes faglige, juridiske og økonomiske interesser.

Stort set alle statsautoriserede fodterapeuter er organiserede i Danske Fodterapeuter, og langt størstedelen af de cirka 1800 medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende.

Danske Fodterapeuter forhandler overenskomst med den offentlige sygesikring på medlemmernes vegne og er medlem af FTF og Sundhedskartellet.

Danske Fodterapeuter er desuden medlemmernes talerør i medierne, blandt samarbejdspartnere og i relevante politiske fora. Foreningens medlemsblad er Fodterapeuten. Foreningen har eksisteret siden 1932.

Kontakt

Cille Holse

Cille Holse

Pressekontakt Formand Danske Fodterapeuter 40482129
Tina Rønhøj

Tina Rønhøj

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig 4320 5123

Relateret materiale

Danske Fodterapeuter

Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Danske Fodterapeuter
Svend Aukens Plads 11, 2. sal
2300 København S
Danmark