Skip to main content

Dustin fremhæver miljømærkninger – gør det lettere at handle bæredygtigt

Pressemeddelelse   •   Jan 15, 2016 09:00 CET

Det kan være svært at tage et bæredygtigt valg, når man køber it-produkter. For at gøre det lidt lettere, bliver det nu muligt at filtrere sit køb hos Dustin på flere forskellige miljømærkninger. Samtidig lanceres en side med tips og inspiration til, hvordan man kan anvende sine produkter på en energieffektiv måde.

På nuværende tidspunkt indgår mærkningerne Svanen, Blå Ängeln, TCO, Epeat, Energy Star og EU Ecolabel. For at gøre det lettere at finde den rigtige mærkning, findes der også en side, hvor mærkningerne beskrives, og hvor man kan få andre tips og råd.

- Mange vil gerne købe miljøvenligt, men det er ikke altid så nemt. Ved at gøre det muligt at filtrere på forskellige miljømærkninger og samle tips og tricks på et sted, vil vi gøre det lidt lettere. Det her er en del af Dustins bæredygtighedsarbejde, hvor vi trin for trin vil bidrage til mere bæredygtig it, siger Göran Lindö, nordisk ansvarlig for onlinesalg hos Dustin.

I første omgang omfatter det pc’er, skærme, printere og tv. Planen er på sigt at udvide til flere produktkategorier. 

https://www.dustin.dk/baeredygtig

https://www.dustinhome.dk/baeredygtig

For yderligere oplysninger kontakt:

Eva Ernfors, pressekontakt Dustin Danmark, +46 70 258 62 94

Om Dustin

Dustin er en af Nordens førende forhandlere af it-produkter med tilhørende tjenester til virksomheder, den offentlige sektor og privatpersoner. Med kernen omkring e-handel fungerer Dustin som et link mellem leverandørernes store udvalg og kundernes behov, hvor vores medarbejdere støtter kunderne i at finde den rette løsning for dem.

Dustin er en one-stop-shop, der tilbyder omkring 200.000 produkter med tilhørende tjenester, funktioner og løsninger. Virksomheden drives i Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Virksomheden har mere end 900 medarbejdere. Omsætningen i virksomhedsåret 2014/15 endte på ca 7,9 mia SEK. Mere end 90% af Dustins indtægter kommer fra businessmarkedet med fokus på små- og mellemstore virksomheder. Dustin Group har været børsnoteret på Nasdaq Stockholm siden 2015 og har hovedkontor i Nacka, Stockholm.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar