Pressemeddelelse -

Analogt TV er stadigvæk muligt

Titusindvis af TV-kunder risikerer sort skærm i disse dage. Flere udbydere har nemlig valgt at slukke for deres analoge signal for at skabe mere plads på nettet til blandt andet streaming. Men ikke hos EnergiMidt og de øvrige fiberselskaber i Waoo! Her vil alle kunder fortsat have mulighed for at se TV, uanset om de har et digitalt eller analogt TV.

I disse dage vil ældre TV-apparater i de danske hjem få sort skærm. Flere udbydere har nemlig valgt at slukke for det analoge signal. Det betyder, at de cirka otte procent analoge TV-apparater, der endnu er at finde rundt om i hjemmene ikke længere kan bruges. Medmindre du altså har TV via Waoo!

Udbyderne lukker efter sigende for det analoge signal for at skabe mere plads på kabelnettet og sikre, at de har kapacitet til den øgede streaming og brug af andre digitale tjenester. Det får imidlertid ikke Waoo! og EnergiMidt til at overveje at foretage samme manøvre:
- Fibernettet har, i modsætning til kabelnettet, rigelig kapacitet til at bevare det analoge TV-signal, uden at det på nogen måde går ud over muligheden for steaming og andre online aktiviteter. Vi har afsat en særskilt, dedikeret båndbredde til TV, så vi ser ingen grund til at lukke for signalet nu, når der stadigvæk er en relativt stor mængde analoge TV-apparater i brug i de danske hjem, siger Lars Kofoed Sørensen, forretningschef i EnergiMidt Fiberbredbånd.

95 procent af danskerne har et digitalt TV, men de analoge TV-apparater udgør ifølge Gallup stadigvæk godt otte procent af danskernes aktive TV-apparater, så behovet for at kunne modtage analoge signaler er stadig til stede.

- I mange hjem flytter man jo typisk de lidt ældre TV-apparater til børneværelset, soveværelset eller køkkenet, når familien køber nyt til stuen, og det er nok også i høj grad her vi finder de tilbageværende analoge TV-apparater. Vi vil ikke tvinge vores kunder til at købe nyt udstyr eller miste muligheden for at se TV i hjemmets andre rum, når vi uden problemer kan bevare signalet, uden at det går ud over kapaciteten i nettet. Derfor investerer vi fortsat i at indkøbe og drive udstyr, der kan omforme digitale signaler til analoge, slutter Lars Kofoed Sørensen.

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • fiberbredbånd
  • fibernet
  • fiber
  • kabeltv
  • analog
  • analogt tv
  • yousee
  • energimidt
  • privat

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt er Danmarks fjerdestørste energiselskab med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner.

EnergiMidt er en moderne energi- og kommunikationsvirksomhed med 235.000 kunder. Virksomheden beskæftiger cirka 650 medarbejdere og har hovedkontor i Silkeborg.

EnergiMidt blev i 2015 kåret til Danmarks bedste arbejdsplads efter at have ligget i top 3 siden 2012. EnergiMidt har desuden vundet flere priser for arbejdet med trivsel og CSR.

Flere end 65.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt, og antallet er støt voksende.

EnergiMidt har solcelle- og vindmølleparker i Spanien, Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark. De leverer en årlig el-produktion svarende til cirka 50.000 familiers årlige elforbrug.

Kontakt

Kundeservice

Fiberbredbånd 7015 0060

Anne Brandborg

Pressekontakt +45 20 25 08 30

Relateret materiale