Skip to main content

Kort med støtteberettigede adresser til bredbåndspuljen er opdateret

Nyhed   •   Okt 07, 2016 15:41 CEST

Kortet over de adresser, der er berettigede til støtte fra bredbåndspuljen på 200 mio. kr. er blevet opdateret af Energistyrelsen.

Det har været muligt at gøre indsigelse over den hidtidige kortlægning af de støtteberettigede adresser til bredbåndspuljen frem til den 31. august 2016. På baggrund af indsigelserne har styrelsen har været i dialog med bredbåndselskaberne og har derfor modtaget nye oplysninger om dækningen fra enkelte bredbåndsudbydere. Disse oplysninger er indarbejdet i et nyt kort over støtteberettigede adresser i forhold til bredbåndspuljen.

Kortet er baseret på data fra bredbåndsselskaberne om deres dækning i dag samt deres konkrete planer for udrulning af bredbånd inden for de næste tre år.

Se det opdaterede kort.

Se mere information om, hvordan man søger støtte fra bredbåndspuljen,

Kontakt:

Specialkonsulent Hans Teglhus Møller, tlf: 33 92 75 85, e-mail: htm@ens.dk