Skip to main content

Engcons slangeløse modulsystem og high-flow-svirvel er klar til serieproduktion – det gør tiltrotatoren lettere, mere servicevenlig og tillader højere flows

Pressemeddelelse   •   Feb 13, 2019 10:00 CET

I foråret 2018 præsenterede Engcon en unik modulær opbygning, hvor det automatiske system for olietilkobling EC-Oil og hydrauliktilslutninger til gribekassetten GRD og fejekosten SWD kan eftermonteres helt uden slanger. Nu meddeler Engcon, at man er klar til at gå fra prototype til serieproduktion.

Den slangeløse konstruktion giver en suveræn enkelhed og et "rent" hurtigskift. Det bliver nemt at eftermontere Engcons automatiske olietilkoblingssystem, EC-Oil, fordi blokkene skrues fast uden brug af slanger. Lige så nemt er det uden slange at installere og eftermontere tilkoblingerne til Engcons nye aftagelige og eftermonterbare gribekassette GRD og fejekosten SWD.

Ny high-flow-svirvel
Parallelt med udviklingen af det nye modulopbyggede hurtigskift har Engcon udviklet en ny high-flow-svirvel, der tillader hydraulik-flows på op til 200 l/min. Det er noget, der opnås ved forsyne hydraulikfunktionen direkte uden at gå gennem tiltrotatorens ventiler. Den nye high-flow-svirvel har desuden en separat lækageoliekanal, som gør det muligt at køre lækageolie via tiltrotatoren. Desuden er Engcons nye svirvel konstrueret til tryk på op til 350 bar.

– Denne udvikling er en del af vores unikke modulkoncept, hvor vi tilbyder et basisprodukt, hvorefter vores kunder nemt kan tilføje yderligere funktioner senere, siger Fredrik Jonsson, udviklingschef hos Engcon Group.

Serieproduktion i 2019
Serieproduktion af de modulopbyggede hurtigskift i størrelsen QS60 til EC214 og EC219 vil foregå fra januar 2019 på det nordiske marked og på de øvrige markeder fra maj 2019.

Serieproduktion af QS70 til EC233 vil foregå fra januar 2019 på de nordiske markeder og på de øvrige markeder fra juli 2019.

Serieproduktion af QS70 til EC226 vil foregå fra marts 2019 på det nordiske marked og på de øvrige markeder fra oktober 2019.

engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 9 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Holland og Nordamerika (USA og Canada). Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2017 for ca. 1000 mio. SEK med ca. 250 medarbejdere. engcon blev grundlagt i 1990. www.engcon.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.