Gå til indhold
Det nye ESVAGT-skib vil kunne løfte flere opgaver for Hess på Syd Arne-feltet.
Det nye ESVAGT-skib vil kunne løfte flere opgaver for Hess på Syd Arne-feltet.

Pressemeddelelse -

ESVAGT forlænger og udbygger samarbejde med Hess

Nybygget ESVAGT-skib skal løse yderligere opgaver for Hess på Syd Arne-feltet.

17 års godt samarbejde mellem ESVAGT og Hess på Syd Arne-feltet bliver både forlænget med tolv år og udbygget betragteligt.

Hidtil har ESVAGT primært serviceret Hess i Syd Arne-feltet som stand by-skib for platformen, som forsyningsskib og som ansvarlig for at koble tankskibe til Hess’ produktionstanke. I den nye kontrakt udvides samarbejdet, så ESVAGT også skal stå for service, vedligehold og inspektion af slangesystemet samt som serviceskib i forbindelse med arbejde på Hess’ ubemandede platforme. Det er operationer, som specialskibe hidtil har varetaget, men ESVAGT vil med et nybygget skib specielt designet og udstyret til formålene også kunne løfte den opgave. Det muliggør en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og giver en optimal drift.

Da Hess i 1999 begyndte at producere olie og gas fra Syd Arne-feltet, blev ESVAGT valgt til stand by-opgaver på sit renomme. Da den nye kontrakt trådte i kraft 1. maj 2016, var det et genvalg på baggrund af 17 års godt samarbejde, og det glæder ESVAGTs administrerende direktør, Søren Nørgaard Thomsen:

”Vi er meget glade for, at Hess har ønsket at forlænge kontrakten og at udbygge samarbejdet ved at betro os yderligere opgaver. Det er udtryk for tilfredshed med samarbejdet og tillid til, at vi har de kompetencer, Hess har brug for – både nu og fremover”, siger Søren Nørgaard Thomsen.

Indtil starten af maj var det ’Esvagt Omega’, som varetog opgaverne for Hess i Syd Arne-feltet. Opgaverne er overtaget af ’Esvagt Connector’ mens ESVAGT bygger det nye, specialdesignede skib. Det bliver norske Havyard Design & Solutions som designer skibet – Havyard og ESVAGT har samarbejdet om adskillige specialkonstruerede skibe til eksempelvis havmølleparker. Skibet bliver bygget på Cemre Shipyard.

Det nybyggede skib vil gå i charter i 2018.

Kolleger fra Hess og ESVAGT samlet på 'Esvagt Omega' for at takke for 17 års samarbejde. Nu venter mindst tolv år mere.

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum