Pressemeddelelse -

Damixa inviterer installatører til at blive medudviklere på fremtidens armaturer

På VVS19 løfter Damixa sløret for en hidtil lukket verden og inviterer fagbranchen ind i ”innovations-laboratoriet”. Samtidig bugner standen af nyheder – både hvad angår design, indbygning og intelligente armaturer.

Det er en velbevaret ”hemmelighed”, at det snart 90 år gamle vandhane-brand Damixa både udvikles og produceres i Danmark, nærmere bestemt i Odense hvor fabrikken og hovedkontoret har ligget siden 1932. Det har FM Mattsson Mora Group Danmark, der står bag Damixa, sat sig for at ændre på den forestående VVS19-messe.

For første gang i Damixas 87-årige historie åbnes dørene til den ellers lukkede R&D-verden. En større sektion af FM Mattsson Mora Groups 200m2 store messestand er i år dedikeret til et innovations-laboratorie. Her vil Damixas danske udviklingsafdeling løfte sløret for nye, innovative produkter frisk fra 3D-printeren, vise hvordan en ny vandhane bliver til, synliggøre de skrappe kvalitets-procedurer og måske vigtigst af alt; indsamle viden og indspark fra den fremmødte fagbranche.

- Det handler om at være i tæt dialog med vores kunder og brugere med henblik på at forstå deres behov, og hvad der skaber værdi under installation eller brug i hverdagen. Kun på den måde kommer vi til at sikre, at vores fremtidige løsninger rammer plet i markedet, forklarer Henrik Egelund, udviklingschef i FM Mattsson Mora Group i Danmark, om baggrunden for at åbne op for en ellers lukket verden. Han fortsætter:

- Ved at give kunderne indsigt i det arbejde, der ligger bag vores udvikling og kvalitetssikring af et nyt produkt, håber vi at kunne afdække behov, forstå kundernes problemstillinger bedre og ikke mindst overbevise installatører og rådgivere om fornuften og fordelene i at vælge dansk, både hvad angår kvalitet, design og funktionalitet.

Fremtidens intelligente vandhaner

Et andet større område på standen er dedikeret til nye elektroniske produkter. Ikke bare almindelige berøringsfrie armaturer, men IOT-opkoblede vandhaner og brusepaneler, der udover at kunne fjernovervåges og -styres også kan rapportere vandforbrug og sende fejlalarmer.

- Når armaturerne i en bygning kan opsamle og videresende data til analyse - og selv fortælle om fejl og afvigelser - får bygningsansvarlige nye, stærke kort på hånden til at optimere driften, forklarer udviklingschef Henrik Egelund. På VVS19-messen vil der være mulighed for at se live, hvordan systemet fungerer på forskellige testlokationer, bl.a. i Købehavns Lufthavne.

Et væld af produktnyheder

Blandt de mange produktnyheder fra Damixa, FM Mattsson og Mora er også et større udvalg af nye armaturer og brusesystemer i spændende farver og overflader, et helt nyt system til indbygning samt Damixas nye hjælpeværktøj til installatører Damixa Pro app’en, der gør det nemt og overskueligt at finde frem til reservedele og gamle, udgåede produkter, som stadig sidder i rigtig mange køkkener og badeværelser og måske efter 30-40 års værnepligt er begyndt at knirke, gå stramt eller sågar dryppe en smule. Stort set alle modeller kan repareres med reservedele tilgængelige i dag, selvom det måske kan være en fordel for vandforbrug og komfort at udskifte til en nyere model.

Mød personerne i telefonerne

Da VVS19 er en teknisk fagmesse, er der på Damixa, FM Mattsson og Moras stand mandet op med teknisk personale, så både teknisk service og kundeservice er tilstede alle tre dage. Det giver en unik mulighed for at sætte ansigt på de personer, som altid sidder klar ved telefonerne til at hjælpe med installatørernes daglige udfordringer. Serviceteknikere kan svare på selv de mest komplicerede installationsspørgsmål og guide i opsætningen af de nye indbygningsmoduler.

Damixa, FM Mattsson og Mora glæder sig til at byde velkommen i Hal C på stand 4713 + 4913.

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • vvs19
  • fmmattsson
  • mora
  • damixa
  • cocreation
  • innovation
  • messe

FM Mattsson Mora Group, der er Nordeuropas ældste armaturproducent, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Produkterne produceres på koncernens to fabrikker i Sverige og i Odense i Danmark, hvor Damixa siden 1932 har udviklet danskdesignede vandhaner. Virksomheden er førende på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og har via et dedikeret fokus på energioptimering og grønne løsninger gennemført energitests, der dokumenterer over 30% besparelsespotentiale på såvel vand som energi til varmt vand.
FM Mattsson Mora Group blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i 2017, omsatte i 2016 for over 1,1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte.

Kontakt

Henrik Haislund Rasmussen

Pressekontakt Marketing Manager 29762074

Relateret materiale