Skip to main content

Fords 100 år i Danmark fejret på Egeskov Slot

Blogindlæg   •   Aug 28, 2019 16:30 CEST

Humøret var højt og omgivelserne smukke, da Fords 100-årsjubilæum i Danmark for nylig blev fejret med et stort anlagt sensommertræf på Fyn.

Lørdag den 24. august stod i Fords tegn på det billedskønne Egeskov Slot, hvor Ford Classic Club afholdt træf sponsoreret af Ford Danmark med Ford-forhandler N. Kjær Bilcentret i Svendborg, Aros Forsikring og Egeskov Slot som samarbejdspartnere.

Det årlige sensommertræf var i år ekstraordinært peppet op i anledning af Fords 100-årsjubilæum i Danmark og Ford Capris 50-årsjubilæum. Over 70 klassiske Ford-biler (med minimum 25 år på bagen) deltog i udstillingen, mens intet mindre end 150 klubmedlemmer og et stort antal gæster derudover var mødt op.

Besøgende havde mulighed for at se alle fire generationer af Ford Capri hos både N. Kjær Bilcentret og på Egeskov Slot på dagen, hvor man tilmed kunne nyde synet af alle de otte forskellige Ford-modeller, der gennem tiden er blevet kåret til Årets Bil i Danmark – senest Ford Focus i 2019.

Fejringen tog sit afspring med åbent hus hos N. Kjær Bilcentret i Svendborg, der trakterede de mange gæster med formiddagskaffe og en bid brød. Herefter kørte klubben til Egeskov Slot, hvor viften af Ford-biler blev udstillet i området ved Egeskov Veteranmuseum. I løbet af dagen blev præmiepokaler uddelt til en flot blå Ford Escort Mk. I og en velholdt orange Ford Taunus, der begge gjorde sig positivt bemærket.

På falderebet blev der afholdt en quizkonkurrence blandt alle deltagende med præmier sponsoreret af blandt andre Ford Motor Company.

Se flere billeder fra begivenheden på Ford Classic Clubs hjemmeside.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.