Gå til indhold
Ford Danmark lancerer nyt format for reklamefilm

Pressemeddelelse -

Ford Danmark lancerer nyt format for reklamefilm

Funktionalitet har oftest været i fokus i Fords kommunikation, men med et helt nyt format, går Ford Danmark all-in på de store følelser. Med en kortfilm i tre dele om en families hverdagsdrama viser Ford Danmark et alternativ til den traditionelle reklamefilm.

Kortfilmen ”Familien” er lanceret som en miniserie i tre dele. Filmen fortæller historien om en familie, som gennemgår en skilsmisse og sætter således en lang række svære følelser i spil, som mange danske familier kan nikke genkendende til.

”Familien” er blevet til i samarbejde med Ford, som med det utraditionelle tema ønsker at udfordre det glansbillede, som bilreklamer typisk maler af den lykkelige familie på vej mod nye eventyr. I stedet rykker vi helt tæt på hverdagen, hvor overskud kan være en mangelvare i et familieliv, der smuldrer. Se filmen her.

Kristine Dam Jensen, Marketing & Communications Supervisor for Ford, som står bag den kreative satsning forklarer: “Ford Danmark ønsker at udfordre måden at tænke og opleve reklamer på. Vi vil gerne engagere forbrugerne på en anderledes måde ved at tale til deres følelser i øjenhøjde med virkeligheden – både de positive og de negative. Vi oplever alle bump på vejen, og derfor vil Ford gerne anerkende de familier, som får det til at hænge sammen trods modgang.”

Filmen er således en ny fortolkning af temaet ”Success Against the Odds”, som Ford introducerede med filmene om det danske surf kollektiv Oh Dawn, fotografen Kenneth Nguyen og Noma kokken Søren Westh.

”Kristine Dam Jensen fortsætter: ”Hos Ford Danmark tror vi på, at mennesker og deres behov kommer i første række. Hvis mennesker skal lykkes, skal de rette omstændigheder være tilstede – og selvom tingene kan være ved at falde fra hinanden, vil Ford gerne positionere sig som en rygrad i familielivet, man under alle omstændigheder kan regne med.”

Lene Dahlquist, pressechef for Ford tilføjer: ”Bilen er i hverdagen ofte et samlingspunkt for familien – et opdateret samtalekøkken. Det er her vi mødes og skilles, har tid til at tale sammen og får vendt hverdagens udfordringer – på godt og ondt.”

For Very har det været en spændende udfordring at løfte opgaven for Ford. Filmen ”Familien” udgør en unik mulighed for at kunne give sig tid til at fortælle en historie. Og det er ekstremt modigt af et brand netop at give sig tid. Typisk har man jo kun 15-30 sekunder til at iscenesætte sit budskab. ”Vi tror på, at der ligger et kæmpe potentiale i formatet, og vi er stolte af at være med til at tage det store skridt med Ford Danmark.” siger Thomas Bjerg, CEO fra Very. Han tilføjer: ”Vi er meget begejstrede for at arbejde sammen Ford Danmark, der har modet til at italesætte en problemstilling af denne kaliber. Ford har haft tiltro til indsigten og strategien bag og fulgt konceptet til dørs.”

I kortfilmen har instruktør Daniel Kragh Jacobsen udforsket, hvordan man får hverdagen til at hænge sammen, når det liv, man kender, smuldrer. I filmen møder vi en familie, der er i opbrud. Men på trods af de nye familiemønstre, kan der skimtes håb forude. Det kræver god kommunikation, hvis man vil overkomme udfordringerne.

Peder Pedersen (Gramsespektrum), Laura Bach (Rita, Sandheden om mænd, Den som dræber), Bebiane Ivalo Kreutzmann (Tidsrejsen, Lærkevej, Dicte) og Pelle Falk Krusbæk (Juleønsket, Rita) indtager rollerne i kortfilmen. Peder, der også er kendt som musikproducer, har også skabt det dragende og melankolske lydbillede.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global automotive and mobility company based in Dearborn, Mich. With about 199,000 employees and 67 plants worldwide, the company’s core business includes designing, manufacturing, marketing, financing and servicing a full line of Ford cars, trucks, SUVs and electrified vehicles, as well as Lincoln luxury vehicles. At the same, Ford is aggressively pursuing emerging opportunities through Ford Smart Mobility, the company’s plan to be a leader in connectivity, mobility, autonomous vehicles, the customer experience and data and analytics. For more information regarding Ford, its products worldwide or Ford Motor Credit Company, visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 53,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 68,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 8 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.