Skip to main content

Ford har sat sig i sikkerhedens førersæde

Pressemeddelelse   •   Maj 20, 2014 10:15 CEST

Godt 10.000 danske Ford-ejere kører rundt på vejene med en sikkerhedsteknologi, som, ultimativt, kan redde deres liv. Dermed er Ford SYNC med automatisk nødopkald det suverænt mest udbredte bil-nødopkaldssystem i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at Ford, modsat andre bilproducenter, har valgt at gøre teknologien til standardudstyr på tværs af en række Ford-modeller.

"Sikkerhed spiller en helt central rolle for Ford og som sådan har vi fundet det naturligt, at gøre SYNC med automatisk nødopkald så tilgængeligt som overhovedet muligt. Der er jo ingen idé i, at opfinde et potentielt livreddende nødopkaldssystem, hvis det blot havner på hylden for dyrt ekstraudstyr, for dér gør det helt sikkert ingen gavn", siger Lene Dahlquist pressechef hos Ford Motor Company Danmark.

I dag er SYNC med automatisk nødopkald standardudstyr i 9 Ford-modeller og 16 modelvarianter. Systemet er for eksempel standardudstyr i alle modelvarianter af Ford Focus, som gennem flere år har været én af de mest populære Ford-modeller i Danmark.

Flere bilproducenter har udviklet egne nødopkaldssystemer vel vidende at automatisk nødopkald snart bliver et sikkerhedskrav til nye biler. Fra oktober næste år skal alle nye biler i EU være udstyret med et automatisk nødopkaldssystem, baseret på én fælles standard kaldet eCall. Indtil da forsøger bilproducenterne at give hver deres bud på det bedste system.

Et prisvindende åbent system

Ford har høstet flere priser for SYNC med automatisk nødopkald, blandt andet en speciel sikkerhedspris fra Euro NCAP, først og fremmest fordi det er et ’åbent’ system, som hverken involverer abonnements-ordninger eller nødopkald via producent-styrede call-centre.

Ford SYNC med automatisk nødopkald – eller Emergency Assistance - fungerer via mobiltelefonen og det almindelige mobilnetværk. I tilfælde af en ulykke, hvor én eller flere af bilens airbags bliver udløst – eller brændstoftilførslen bliver afbrudt – ringer systemet automatisk 112 og afgiver en alarm-melding med angivelse af position (GPS-koordinater).

Føreren får besked om – via display og bilens audiosystem – at alarmsystemet er aktiveret og at opringningen vil blive foretaget i løbet af 10 sekunder med mindre, at føreren selv afbryder opkaldet. Når alarmmeldingen er afgivet, forbliver linjen åben. Dermed kan føreren – eller eventuelle passagerer – kommunikere direkte med alarmcentralen via SYNC og bilens audiosystem. Hvis man forlader bilen under opkaldet, vil opkaldet automatisk blive viderestillet til selve mobiltelefonen således, at kommunikationen med alarmcentralen ikke bliver afbrudt.

Ingen sproglige forviklinger

Systemet vil altid afgive en alarmmelding på det relevante sprog. Fords automatiske nødopkald er kodet med mere end 30 europæiske sprog og vil selv finde den sprogvariant, der passer til bilens specifikke, geografiske position. Dermed opstår der ingen sproglige forviklinger – og tab af kostbar tid – hvis ulykken er ude på ferieturen eller forretningsrejsen. Systemet fungerer på de fleste mobiltelefoner med Bluetooth og som sådan er systemet i princippet tilgængeligt for alle og i hele bilens levetid.

Undersøgelser har vist, at automatiske nødopkaldssystemer i biler kan reducere responstiden – den tid, der går fra ulykken sker til hjælpen er fremme – med op til 50 procent.

I 2012 blev der registreret cirka 1,1 million bilulykker på de europæiske veje. Ulykkerne medførte godt 28.000 dræbte og 1,5 millioner kvæstede. Ud over de menneskelige omkostninger, anslår EU-Kommissionen, at den samlede regning for de mange ulykker løb op i over 130 milliarder Euro.

Se fortælling fra det virkelige liv, om hvordan Ford SYNC reddede Michaels liv

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dkFords nyhedsbrev

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 183,000 employees and 65 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar