Skip to main content

Ny Focus er den mest innovative og dynamiske Ford nogensinde – en født klasseleder

Pressemeddelelse   •   Apr 10, 2018 13:00 CEST

Med den nye Focus er Ford startet med et blankt stykke papir. Den fjerde generation Focus er helt ny. Den bringer kompaktklassen ind i en ny æra og giver kunderne ny teknologi, mere plads og en endnu bedre køreoplevelse. For første gang inkluderer Focus-familien crossover-udgaven Focus Active og den luksuriøse Focus Vignale. En ny klasseleder er født.

  • Focus er designet med mennesket i fokus. Bedre pladsforhold, nemmere betjening og langt flere sikkerhedssystemer.
  • Adaptiv fartpilot med stop & go, skiltegenkendelse og vognbanecentrering hjælper føreren med at bevare overblikket i tæt og stillestående trafik. Forudseende kurvelys og skilteaflæsning giver bedre overblik.
  • Focus er den første Ford i Europa med head-up display, som sørger for, at blikket ikke behøver forlade vejen. Active Park Assist 2 tillader fuldautomatiseret parkering ved tryk på en enkelt knap.
  • FordPass Connect med indbygget modem gør, at den nye Focus altid er forbundet, og Focus fås også med B&O Play, trådløs smartphoneopladning og infotainmentsystemet SYNC 3 med 8” skærm.
  • Drive Mode-køreindstillinger er standard, og 20 procent forbedring af vridningsstabiliteten og isolerede uafhængige hjulophæng med adaptive støddæmpere gør, at Focus er klasseledende også på komfort og dynamik.
  • Avancerede EcoBoost-benzinmotorer og EcoBlue-dieselmotorer understøttes af en ny 8-trins automatgearkasse, som forbedrer brændstoføkonomien med 10 procent.

Den første Ford Focus indledte i 1998 en ny æra i kompaktklassen som arvtager til den succesfulde Escort – ingen anden bil i klassen havde et så moderne og futuristisk design og så fremragende køreegenskaber. Ford har solgt mere end syv mio. Focus i Europa siden begyndelsen – og på verdensplan mere end 16 mio.*
20 år er gået, og nu er det tid til en ny æra: den helt nye Ford Focus, den mest teknologisk avancerede og mest fuldendte Focus til dato.

Ford har haft et tættere samarbejde med kunderne end nogensinde før, og Focus er en helt ny konstruktion, som vil give europæiske kunder den mest komplette og inspirerende køreoplevelse og brugeroplevelse af nogen bil i kompaktklassen i Europa.

Den helt nye Focus introducerer et ny design med en ny filosofi – mennesket i fokus. Eksteriørdesignet skaber følelser, men er samtidig begunstiget med klasseledende aerodynamik. Kabinen er blevet mere luksuriøs med materialer i høj kvalitet og mere plads.

Den mest sofistikerede række af førerassistancesystemer i nogen Ford betjenes intuitivt og stressfrit af kunderne, og de avancerede teknologier understøtter den raffinerede køreoplevelse:

  • Adaptive fartpilot (ACC) er udvidet med stop & go-funktion, genkendelse af fartskilte og vognbanecentrering, som gør det nemt at køre i tæt trafik.
  • Fords Adaptive Front Lighting-forlygtesystem med nyt kamerabaseret forudseende kurvelys og skilteaflæsning, som justerer forlygternes mønster for forbedret overskuelighed ved at forudse vejens kurver – og som det første system i bilindustrien – ved at bruge vejskiltene som guide til vejens forløb.
  • Active Park Assist 2 styrer nu også valg af gear, acceleration og nedbremsning for at give en fuldt automatiseret parkering blot ved et tryk på en knap.
  • Fords første head-up display (HUD) i Europa, som hjælper føreren med at holde øjnene på vejen.
  • Evasive Steering Assist tilbydes for første gang i kompaktklassen. Teknologien hjælper føreren med at styre uden om stoppede eller langsomme biler for at undgå et sammenstød.

Den nye Focus forbliver tro mod det koncept, Ford lancerede for 20 år siden med klasseledende dynamik, og den bliver yderligere raffineret med de første adaptive støddæmpere (Continuously Controlled Damping, CCD) i en Focus, som arbejder på de uafhængige hjulophæng både for og bag. Nye Drive Modes/køreindstillinger, en isoleret underramme og Ford-patenteret fjederteknologi forbedrer køreoplevelsen yderligere.

Brugeroplevelsen øges ligeledes markant med nye features, som inkluderer et indbygget FordPass Connect-modem, så man altid er forbundet, og en ny trådløs opladningsmulighed for kompatible smartphones.

Motorprogrammet er bygget op omkring optimerede versioner af Fords prisvindende 1-liters EcoBoost-benzinmotor og den nye 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor, som begge er udstyret med cylinderdeaktivering – den trecylindrede EcoBoost-motor er den første i bilindustrien med cylinderdeaktivering. Nye EcoBlue-dieselmotorer på 1,5 liter med 125 hestekræfterog 2 liter (sidstnævnte introduceres ikke i Danmark) leverer fremragende brændstoføkonomi. En ny intelligent 8-trins automatgearkasse tilpasser sit skiftemønster til kørestilen, og gearkassen betjenes ved hjælp af en stilig og ergonomisk gearvælger udformet som en drejeknap.

Den nye Focus præsenteres som hatchback med fem døre og stationcar på det danske marked. Den differentierer sig yderligere fra konkurrenterne ved at brede sig over modeller med unikke personligheder, som vil tiltale forskellige kunder: fra de velkendte Focus-versioner som Trend og Titanium over den sportslige Focus ST-Line til den luksuriøse Focus Vignale og den første crossover-udgave af Focus, Focus Active

”Vores helt nye Focus er klasseledende på teknologi og køreegenskaber. Det er ikke ofte, vi får muligheden for at bygge en bil, der er ny fra ende til anden, men vi greb muligheden for at udvikle den bedste bil i kompaktklassen, som kan købes til en fornuftig pris,” fortæller Joe Bakaj, vicepræsident for produktudvikling hos Ford Europa.

Focus er den første bil hos Ford baseret på den nye C2-platform, som er designet med bedre sikkerhed, bedre plads uden at gå på kompromis med de ydre dimensioner og med understøttelse af bedre aerodynamik og dermed bedre brændstoføkonomi. Kvaliteten og håndværket har aldrig været bedre, og Ford har investeret 4,5 mia. kr. i samlefabrikken i Saarlouis i Tyskland.

”Focus har været vores kernemodel i Europa i to årtier. Den har ført klassen an, når det kommer til design, teknologi og dynamik, og den indrammer alt det, vores kunder elsker ved Ford. I 2017 stod kompaktklassen for næsten en femtedel af salget af nye personbiler i Europa, og Focus er derfor vigtigere end nogensinde både for kunderne og os. Derfor har vi lagt så meget energi i projektet, som har ført til en af de absolut bedste biler, vi nogensinde har produceret,” siger Steven Armstrong, vicepræsident og præsident for Ford i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Designet med mennesket i fokus

Den helt nye Focus markerer en evolution i Fords designsprog. Den er skabt med en designfilosofi, som sætter mennesket i centrum, og som skal gøre enhver kontakt med bilen behagelig. ”Human-centric” design forener udtryksfulde former med let anvendelig funktionalitet.

”Vores udgangspunkt for den nye Focus har været, at den skal være et produkt, kunderne forelsker sig i – og som de bliver ved med at elske. Inde som ude handler vores nye designfilosofi om, at kunderne husker de gode øjeblikke i kontakt med bilen, så forholdet mellem menneske og maskine bliver så stressfrit og behageligt som muligt,” fortæller Amko Leenarts, direktør for design hos Ford Europa.

Focus' proportioner er modnet for at vise en mere premiumrettet, sportslig silhouette, men samtidig også for at give mere komfort og bedre pladsforhold. Den fremtrædende silhouette er skabt primært ved at rykke A-stolperne længere bagud. De afbalancerede proportioner gør, at de peger mod midten af forhjulene, mens de store overflader omkring C-stolperne sidder solidt over baghjulene. Et resultat af designet er en længere motorhjelm og mere flydende forskærme, som sammen med mindre buk i linjen øverst i dørene giver et både stærkt og elegant udtryk, som signalerer sportslighed og luksus.

Med en 53 mm forlænget akselafstand er der plads til dæk med en større diameter, og det giver plads til, at hjulene kan placeres tættere på karrosseriet, som igen giver en opfattelse af en langstrakt bil med stor fylde. Kortere udhæng for og bag og den bagudrykkede kabine giver et indtryk af dynamik og styrke.

Fokus på bilens aerodynamiske egenskaber har spillet en særlig rolle i udviklingen af den helt nye Focus. Et meget skulpturelt og atletisk ydre leverer klasseledende aerodynamisk effektivitet – Focus har fået en lavere og mere vindglat profil. Brede overflader fanget lyset, og de lange forskærme skaber en sammenhæng med de brede ”skuldre” for at vise visuel dynamik.

Fronten på den nye Focus er simpel og harmonisk, klart formgivet og alligevel fremtrædende. En markant større, men stadig genkendelig og Ford-typisk grill sidder selvsikkert mellem de horisontalt orienterede forlygter, der, som baglygterne, er placeret så langt mod hjørnerne som muligt for at fremhæve bredden.

Baglygterne er nu delt i to, hvilket giver bedre adgang til bagagerummet, mens LED-teknologi giver en genkendelig signatur i både dagslys og mørke. Focus-navnet er placeret prominent mellem baglygterne, skabt af individuelle bogstaver med satin-lignende overflade.

Focus-versionernes forskelligheder

Den helt nye Focus giver kunderne et skræddersyet og bredt udvalg som ingen anden model i klassen. Ud over de velkendte Titanium og Trend versioner er der 3 nye differentierede modeller at vælge mellem; Focus Vignale, ST-Line og Active:

  • Focus Vignale har et frontskørt, som breder sig over fronten, og det er designet til at fremstå næsten juvelagtigt. Detaljerne er tilbageholdende med elementer med satin-aluminium-overflade og Vignale-signaturgrillen med rudemønster.
  • Focus ST-Line har en mere aggressivt designet diffuser under bagkofangeren og en større, funktionel tagspoiler. Større luftindtag er skabt for at symbolisere bilens kræfter og for at vise motorkomponenterne inde bagved.
  • Focus Active har en forhøjet frihøjde og beskyttende sorte lister omkring skærmene og siderne. Beskyttelsesplader for og bag samt sidepaneler lakeret i sølvfarve for at skabe kontrast – og et unikt design af fronten.

Kunderne kan vælge mellem 13 eksteriørfarver, som inkluderer Orange Glow, Desert Island Blue og den, for Vignale, eksklusive Dark Mulberry med fire lag lak. 

Forbindelsen mellem menneske og maskine kan i høj grad også opleves i kabinen, som har et mere åbent og indbydende miljø med mærkbart bedre kvalitet – opnået ved at bruge simple, rene linjer, udtryksfulde og imponerende materialer og smukt integrerede samlinger og overflader.

Atmosfæren af ro understøttes af et mindre rodet og langt mere simpelt design. Fordørene ”flyder” nu sammen med den bageste del af instrumentpanelet, som giver fornemmelsen af rummelighed og et luksuspræget miljø. Den øvre del af instrumentpanelet og dørsiderne er lavet i bløde materialer, og sofistikerede, juvellignende elementer tager inspiration fra dyre designerprodukter; eksempelvis muligheden for poleret glas og børstede overflader på passagersiden af instrumentpanelet, dørene og ventilationsdyserne.

Som det gælder eksteriøret, træder den unikke karakter for de forskellige versioner klart frem i kabinen, hvor valget af materialer og særlige designeelementer skaber forskellige oplevelser. Smukke træpaneler og lækkert læder i Vignale, sportslig kulfibereffekt og røde syninger i ST-Line og mere rå, noprede materialer og overflader i Active.

Teknologier, som gør livet lettere

Den nye Focus introducerer et bredere udvalg af avancerede feautures end nogen tidligere Ford, og den fås med teknologier, som er synonyme med autonom kørsel på niveau 2. 

Det sofistikerede Ford Co-Pilot360-system opgraderer Focus på passagerbeskyttelse, kørsel og parkering, og teknologierne er designet til at gøre køreoplevelsen mere komfortabel, mere sikker og mindre krævende.

Adaptiv fartpilot med stop & go-funktion (ACC), genkendelse af fartskilte (Speed Sign Recognition) og vognbanecentrering (Lane-Centring) hjælper føreren under kørsel. Der holdes en komfortabel afstand til bilen foran, stress reduceres da bilen holdes i sin vognbane, og hastigheden justeres automatisk ved at bilen holder øje med skilte både i vejsiden og over vejen. Hastighedsregulering varetages også via informationer fra det indbyggede navigationssystem. Den adaptive fartpilot virker ved hastigheder op til 200 km/t. 

Den nye stop & go-funktion tillader den adaptive fartpilot at bringe Focus helt til standsning i tæt trafik ved at bruge op til 50 procent af bremsekraften, og holder man stille i mindre end 3 sekunder, sætter bilen automatisk i gang igen. Holder man stille mere end 3 sekunder, kan man blot køre videre med den adaptive fartpilot ved at trykke på en knap i rattet eller ved let berøring af speederen.

Vognbanecentreringen (Lane-Centring) er en teknologi, som holder øje med markeringer i vejen. Systemet kan sende mild, men mærkbar, modstyring gennem rattet for at hjælpe føreren med at holde den valgte vejbane, når den adaptive fartpilot er aktiveret. Systemet er designet til at understøtte føreren med visuelle advarsler og lyd ved hastigheder op til 200 km/t, hvis systemet mærker, at føreren ikke reagerer på rattet.

”Hvis man tænker tilbage på, da man tog kørekort, husker man, hvor svært det var at koncentrere sig om sikkerhed på vejen. At køre bil er ikke blevet mindre krævende, vi har bare vænnet os til et højere pres på vejene. Teknologier som stop & go-systemet og vognbanecentreringen kan hjælpe bilisterne med at fokusere mere på det, der betyder noget, nemlig at holde opmærksomheden på vejen og give følelse af overskud bag rattet,” siger Helmut Reder, direktør for global udvikling af C-segment-biler hos Ford Europa.

Fords Adaptive Front Lighting System og skilteaflæsning justerer for første gang forlygterne på forhånd og giver maksimal overskuelighed, før man når svinget, krydset eller rundkørslen.
Systemet gør brug af det fremadrettede kamera til at holde øje med vognbanemarkeringer op til 65 meter fremme, som gør at lyset fra forlygterne kan vinkles på forhånd frem mod et sving, så oversigtsforholdene er bedre på vej ind i svinget – i stedet for at systemet udelukkende baserer lyskeglens retning på ratudslag. Den Ford-patenterede integration af systemets evne til at aflæse vejskilte til at optimere lyskeglen giver bedre mulighed for at forudse, hvor lyskeglen skal være bredere – eksempelvis i lyskryds eller rundkørsler, hvor mulige farer på den måde lyses op.

Den helt nye Focus' forlygteteknologier inkluderer udover det avancerede Adaptive Front Lighting System, blændfrit fjernlys, som fjerner risikoen for, at man blænder modkørende. Focus fås med avancerede fuld-LED-forlygter har en innovativ opbygning af lygten med justerbare elementer for større fleksibilitet og blødere, mindre synlige overgange.

Focus er den første Ford i Europa med Head-up display (HUD), som hjælper føreren med at holde øjnene på vejen ved at vise informationer i synsfeltet. Displayets effektivitet er maksimeret ved at have en af de største brugbare flader blandt systemer i Europa med målene 6x2,5 grader. Systemet er ligeledes blandt de mest lysstærke på markedet, og det kan justeres i 16 trin op til 10.000 candela/meter.

Specialudviklede filtre til polycarbonatskærmen gør systemet til det første af sin art, som kan aflæses af bilister, som kører med polariserede solbriller. Alt efter udgaven kan systemet sættes op til at vise vejskilte, adaptiv fartpilot, navigation, gearskifteindikator, lydkilde og advarselsnotifikationer. Den eneste information, som altid vil blive vist i displayet er bilens hastighed.

Active Park Assist 2 gør pakering endnu nemmere: fuldt automatiserede manøvrer til både parralelparkeringer og tværgående p-pladser ved blot at trykke på en knap. Det kan lade sig gøre gennem den ikke-mekaniske skiftemekanisme til den nye 8-trins automatgearkasse. Systemet identificerer egnede parkeringspladser, og føreren kan kontrollere bilens fremdrift ved at vælge neutral i gearkassen og en enkelt knap i midterkonsollen.
Bilen kontrollerer så fuldstændigt valget af gear, speederen, bremserne og styringen, og Focus kan parkere på pladser, som er blot 110 cm længere end selve bilen, på stigninger op til 12 procent og ved hastigheder op til 4 km/t. Park-out Assist hjælper med at komme ud fra parkeringspladser. 

Fords Pre-Collision Assist med fodgængergenkendelse er ligesom parkeringssystemet blevet udvidet. Det automatiske nødbremsesystem kan opdage personer på, eller i nærheden af, vejen længere fremme, og systemet aktiverer automatisk bremserne ved en potentiel kollision, hvis føreren ikke reagerer på advarslerne. Systemet kan nu også bremse for cyklister, og ved hjælp af forlygterne reagerer systemet også i mørke.

En lang række avancerede teknologier er designet til at hjælpe føreren bag rattet af den nye Focus med at undgå uheld og distraherende situationer, bl.a.:

  • Evasive Steering Assist, der er designet til at være aktivt i byen og på motorvejen, bruger radar- og kamerateknologi til at opfatte langsomme eller stoppede køretøjer længere fremme, og det understøtter føreren ved at hjælpe med at styre uden om for at undgå kollision.
  • Blind vinkel-system (BLIS) med advarsel for krydsende trafik bag bilen (Cross Traffic Alert). Systemet advarer om krydsende køretøjer, når man bakker ud af en parkeringsbås eller indkørsel. BLIS kan nu for første gang automatisk aktivere bremserne for at undgå sammenstød eller mindske konsekvenserne ved et sammenstød.
  • Vidvinkel-bakkamera har et næsten 180 graders overblik bag bilen og giver forbedret overskuelighed, når man bakker ud af en parkeringsbås eller indkørsel.
  • Advarsel om forkert retning (Wrong Way Alert) er i første omgang en mulighed for kunder i Tyskland, Østrig og Schweiz. Systemet bruger et forrudemonteret kamera og information fra bilens navigationssystem til at give føreren visuelle advarsler og advarsler med lyd, når to indkørsel forbudt-skilte passeres på tilkørselsrampen til motorvejen.
  • Ford MyKey,som gør det muligt for ejeren af bilen at programmere en nøgle særligt til eksempelvis en ung bilist. Nøglen vil aktivere en begrænset tilstand, som bl.a. kan dække over begrænset topfart, at førerassistancesystemer ikke kan aktiveres, at volumen på lydanlægget reduceres eller lydanlægget helt slukkes, hvis fører eller passagerer ikke bruger selen. 

I tilfælde af et uheld kan det nye Post-Collision Braking-system reducere risikoen for en potentiel sekundær kollision, hvor bilen ellers ville rulle. Systemet aktiverer bremserne under den første kollision, så farten sænkes. Det formindsker risikoen for yderligere skader på passagerer og køretøjer.

Ford forventer, at den nye Focus vil opnå et resultat på fem stjerner i test hos Euro NCAP, understøttet af en 40 procent forbedring i bilens evne til at fordele energien ved sammenstød – takket være den nye C2-platform.

Energisk og involverende

Et helt nyt chassis forbundet med avancerede teknologier leverer klasseledende, energiske og involverende køreegenskaber i den nye Focus. I både hatchback og stationcar vil kunderne også opleve en mere raffineret bil.

Den helt nye Focus lever op til forgængerens fremragende køreegenskaber med en helt ny undervogn, der er optimeret til at give mest mulig køreglæde – både i lige stræk og i sving, på jævne og ujævne veje. De nye Focus bliver yderligere raffineret med de første adaptive støddæmpere (Continuously Controlled Damping, CCD) i en Focus, som arbejder på de uafhængige hjulophæng både for og bag. Nye Drive Modes/køreindstillinger, en isoleret underramme og Ford-patenteret fjederteknologi forbedrer køreoplevelsen yderligere.
Systemet overvåger hvert 2. millisekund undervognen, styretøjet og bremserne og justerer dæmpningen for at give den optimale affjedringskomfort.

Teknologien hjælper også med til at forbedre evnen til at arbejde med huller i vejen. Kanten af et hul i vejen opdages, og dæmpningen reguleres, så hjulet ikke falder så langt ned i hullet. Da hjulet og dækket ikke falder så langt ned i hullet, giver mødet med den modsatte kant ikke nær samme hårde aftryk. Bagakslen kan reagere hurtigt med signaler fra forhjulene og på den måde være indstillet på hullet i vejen. 

CCD-systemet er også påvirket af køreindstillingerne. For første gang er det nu muligt at vælge mellem Normal, Sport og Eco i Focus, hvilket gør det muligt at justere karakteristikken for speederen, 8-trins automatgearkassen, det elektriske styretøj (EPAS, Electronic Power Assisted Steering) og den adaptive fartpilot i forhold til vejens forhold. Når Focus er udstyret med CCD, udvides køreindstillingerne med yderligere to, nemlig Comfort og Eco-Comfort.

Et nyt EPAS-system monteret på ratstammen og ny software giver en endnu mere velkørende, komfortabel og dynamisk Focus. Den fremragende køreoplevelse fremhæves yderligere af systemer som Torque Steer Compensation. Focus har desuden et nyt, elektronisk stabilitetssystem udviklet af Ford selv, Ford Stability Control, som er skræddersyet til at levere den dynamik, man kan forvente i Focus, bl.a. med Torque Vectoring Control for bedst muligt at fordele kræfterne mellem forhjulene.

Bremselængden fra 100 km/t er forkortet med op til 1 meter, blandt andet takket være det elektriske Brake Booster-system, som hurtigere opbygger bremsetryk og giver en mere stabil fornemmelse i bremsepedalen.

Nyt karrosseri 

Focus er den første bil bygget på Fords helt nye C2-platform, som, i forbindelse med en helt ny karrosseristruktur, har gjort det muligt for ingeniørerne at øge stivheden. Vridningsstabiliteten er øget med 20 procent i forhold til den udgående Focus, og stivheden i de enkelte samlinger i undervognen er øget med op til 50 procent – alt sammen vigtigt for at reducere vrid og for at give endnu bedre kontrol af bilen.

En innovativ metode bruges til at øge stivheden i strukturen i Focus' bageste del, originalt udviklet til den roste Focus RS. I bilens samleproces presses skum i våd form ind i hullerne i bageste del af karrosseriet, hvorefter det tørrer og udvider sig i varmen fra processen, der får bilens lak til at tørre. Det giver 10 procent øget stivhed på tværs uden at tilføre meget ekstra vægt.

Alle udgaver af den nye Focus har en unik afstemning af undervognen – lige fra den 10 mm sænkede Focus ST-Line med specielle fjedre, dæmpere og krængningsstabilisatorer til den mere end 30 mm hævede Focus Active med specielle hjulophæng, har alle udgaver af den nye Focus den genkendelige karakter, som har været med til at gøre Focus til et hit.

”Focus og klasseledende køreegenskaber går hånd i hånd, og vi har ingen intentioner om at lade nogen konkurrent stjæle kronen som bedst kørende bil i kompaktklassen. Vores helt nye chassis kombineret med sofistikerede teknologier som Drive Modes og CCD leverer agilitet og respons som i en ”hot hatch”, men alligevel har Focus en affjedring og ro som en større og dyrere bil,” fortæller Helmut Reder.

Kraftfulde, økonomiske motorer

Den nye Focus kommer på markedet med et stort udvalg af motorer, som giver kunderne stor valgfrihed. EcoBoost-benzinmotorer og EcoBlue-dieselmotorer leverer optimerede kræfter og lever op til de nye Euro 6-emissionsstandarder, som er udregnet ved hjælp af den nye testprocedure WLTP. Start-stop-system er standard på alle motorer, og kunderne kan vælge mellem en præcis 6-trins manuel gearkasse og en ny 8-trins automatgearkasse.

På det danske marked fås den mange gange prisvindende 1.0-liters EcoBoost-benzinmotor med 100 eller 125 hk, og den nye 1.5-liters EcoBoost-benzinmotor tilbydes med 150 hk. Fords 1.5 EcoBlue-dieselmotor fås med 120 hk.

Brændstoføkonomi og CO-udledning nyder i forbindelse med begge EcoBoost-motorer godt af Fords nye cylinderdeaktivering – for første gang i bilindustrien bruges det til en trecylindret motor. Systemet kan automatisk stoppe en af motorens cylindre (i 1.5 EcoBoost er det to cylindre), når motoren ikke kører med fuld kapacitet, eksempelvis når man kører med konstant fart eller triller af sted. Systemet kan til- eller frakoble en cylinder på 14 millisekunder, 20 gange hurtigere end et blink med øjet, og det kompromiterer hverken kraftudfoldelse eller lydbilledet.

Kerneteknologierne i EcoBoost-benzinmotorerne inkluderer turboladning, højtryksindsprøjtning og dobbelt-uafhængig variabel knastaksel-styring. For at reducere udledningen af partikler, har benzinmotorerne benzinpartikelfilter som standard. 1.0-liters EcoBoost er derudover udstyret med følgende for at opnå en forventet CO2-emission på kun 107 gram/km** i hatchbackudgaven:

  • En højtryksindsprøjtning der leverer op til 250 bar tryk, som er med til at reducere udledningen af skadelige partikler.
  • Bredere arbejdsområde for den variable knastakselstyring, optimeret cylinderturbulens og højere kompressionsforhold for mere effektiv forbrænding.
  • Kammer-kølede stempler med stempelringe med lav friktion reducerer den energikrævende friktion i motoren.

Den nye 1.5-liters EcoBoost-motor forventes at levere CO2-emissioner fra cirka 122 gram/km for hatchbackudgaven, og dens mange teknologier inkluderer:

  • En ny kombination af indirekte og direkte indsprøjtning, som hjælper motoren med at levere flere kræfter, bedre respons og forbedret brændstoføkonomi.
  • Integreret udstødningsmanifold, som forbedrer effektiviteten ved at motoren hurtigere når driftstemperatur. Desuden leverer motoren sit moment hurtigere ved at distancen mellem cylindrene og turboladeren er forkortet.
  • Konstruktion udelukkende i aluminium sparer vægt.

Fords stærke og avancerede, nye EcoBlue-dieselmotorer er designet til at levere flere kræfter, mere moment ved lavere omdrejninger og forbedret brændstoføkonomi. Den nye 1.5 EcoBlue fås med 120 hk, og begge udgaver har et maksimalt moment på 300 Nm. CO2-udledningen forventes at lande på 91 gram/km for hatchbackudgaven.

Den helt nye 1.5-liters EcoBlue-dieselmotor har en række nye teknologier:

  • Lavtryks-recirkulation af udstødningsgasserne kombineret med vand- og luftkøling for mere effektiv forbrænding og reducerede emissionstal.
  • En integreret udstødningsmanifold for forbedret luftindtag i motoren.
  • Turbolader med lavere inerti for hurtigere og mere kontrollet laderrespons. Raketmotormaterialer med høj varmeresistens for længere holdbarhed.
  • Et højtryks-indsprøjtningssystem med hurtigere reaktionsevne, mindre støj og mere præcis brændstoflevering.

2.0-liters EcoBlue-dieselmotoren med 150 hk og 370 Nm lanceres ikke i Danmark.

Fords nye, hurtigt skiftende 8-trins automatgearkasse er skabt for både at sænke forbruget og levere mere respons. Den nye gearkasse fås på det danske marked til EcoBoost-benzinmotorer med 125 hk og 150 hk og til EcoBlue-dieselmotoren med 120 hk:

  • Adaptive Shift Scheduling; adaptivt skiftemønster, som tilpasser sig efter den individuelle kørestil. Systemet kan identificere stigninger, nedkørsler og hård kurvekørsel, og gearskiftene justeres for at give en mere stabil, involverende og raffineret køreoplevelse.
  • Adaptive Shift Quality Control fodres med information om bilen og miljøet for at kunne justere koblingstrykket, så skiftene altid bliver bløde. Teknologien tilpasser ligeledes skiftene afhængigt af kørestil.

Den seneste nye 6-trins manuelle gearkasse giver føreren af den nye Focus mulighed for at engagere sig i køreoplevelsen. Skiftene er mere præcise, og lyde fra gearkassen er reduceret til et minimum. Gearkassen er bygget op omkring lav friktion, bl.a. med Teflon-bøsninger på visse modeller.

Den helt nye Focus leverer brændstoføkonomi og CO2-udledning med forbedringer på 10 procent på tværs af modelprogrammet. De nye motorer er en del af forbedringen, det aerodynamisk formede karrosseri er en anden vigtig del. Focus er den mest aerodynamiske bil i klassen med en Cd-koefficient på 0,273 for hatchback og stationcar. Blandt de mange aerodynamiske features finder man:

  • Jalousisystem bag grillen: Active Grille Shutter-teknologi, lukker automatisk for at reducere vindmodstanden, når køleluft ikke er nødvendig. Forbedret tæthed og ændrede kanaler.
  • Air-curtain-teknologi leder luften fra fronten til forhjulene for at reducere turbulens.
  • Luftfordelene features er indbygget i bagkofangeren og i lygterne, og bagspoilerens virkningsgrad er forhøjet.
  • Undervognen er yderligere afskærmet omkring tanken, bagakslen og midtertunellen.

Yderligere forbedringer er hentet ved en vægtreduktion på op til 88 kilo i forhold til den udgående Focus. Selv bremsernes arkitektur er ændret for brændstoføkonomiens skyld: Den elektriske Brake Boosters hurtigere respons gør, at der er mere luft mellem bremseklodser og -skiver.

FordPass Connect - Fuldt forbundet, rummelig og komfortabel

Kabinen i den nye Focus er fyldt med innovative tiltag, avanceret komfort og teknologier, som gør at bilen nemt integreres i kundernes liv og hverdag. Focus introducerer europæiske kunder for FordPass Connect, et indbygget modem, som gør Focus til et mobilt hotspot for op til 10 apparater. Udover at give mindre stressende køreture og hurtigere planlægning med Live Traffic-opdateringer for navigationssystemet giver FordPass Connect passagererne mulighed for at streame, downloade og være på nettet på køreturen. FordPass Connect har en lang række fordele, og via FordPass app'en til smartphones kan man tjekke, hvor bilen er parkeret, status for bl.a. brændstof og olie, låsning og oplåsning af bilen og – for Focus med 8-trins automatgearkasse – fjernstart.

Focus giver også mulighed for at slippe af med alle ledningerne i bilen: trådløs opladning gør, at man nemt og ledningsfrit kan oplade kompatible smartphones. Man kan også holde forbindelsen til Fords infotainmentsystem SYNC 3 gennem Bluetooth, mens man bruger den trådløse ladefunktion. SYNC 3 er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android Auto, og gennem det avancerede system kan man kontrollere lydanlæg, navigation, klimaanlæg og forbundne smartphones blot ved at bruge simple stemmekommandoer.

B&O PLAY – en ren lydoplevelse

Med B&O PLAY-lydanlægget bliver Focus omdannet til en rullende koncertsal, uanset om man streamer musik via FordPass Connect eller sin smartphone. Det imponerende lydsystem med 675 watt har 10 højttalere, bl.a. en 140 mm subwoofer under gulvet i bagagerummet, og det er særligt kalibreret til både Focus hatchback og Focus stationcar.

Interiør med plads til alle

Komfort er nøglen til en mere raffineret og luksuriøs oplevelse for alle, som er ombord i den nye Focus. Forsædepassagerer vil mærke mere plads til skuldrene (1.421 mm), og instrumentpanelet er bygget op på en måde, som giver mere plads. En elektriske parkeringsbremse, standard med 8-trins automatgearkasse og i visse udgaver med manuel gearkasse, og den nye drejeknap til betjening af automatgearkassen giver masser af bevægelighed for fører og forsædepassageren. Midterkonsollen, som nu er smallere, er beklædt med bløde områder for at det skal føles mere komfortabelt at hvile knæene på den.

Bagsædepassagererne nyder for alvor godt af den forlængede akselafstand og et fladt gulv. Der er 50 mm mere plads til benene i forhold til den udgående Focus, og der er ligeledes 60 mm mere plads til skuldrene. Følelsen af rummelighed fremhæves også af et design af bagdørene med vinduer, som strækker sig ind i bagstolperne, og et panoramasoltag, som kan åbnes, giver lys og luft i kabinen.

Et nyt ventilations- og aircondition-system er udviklet specielt til den nye C2-platform, og det opvarmer og afkøler kabinen hurtigere med en ny 144 cc kompressor. Systemet opererer mere effektivt og mere lydløst. Og lydløst er også det nye bakspejl: det er designet til at minimere turbulenslydene, som kan opstå, når man kører med et vindue åbent – en god nyhed for hundeejere. 

En anden god nyhed for ejere af de firbenede er størrelsen på bagagerummet i stationcarudgaven af den nye Focus: det er designet, så man helt problemfrit kan sætte et hundebur ind i bilen, og læssehøjden er reduceret med 43 mm. Længden fra bagklap til bagsæde er øget med 25 mm, og lægger man sæderne ned, får man hele 175 mm ekstra i længden og en kapacitet på 1.650 liter.

Med Fords håndfri bagklap kan man nemt få adgang til bagagerummet i Focus stationcar ved simpelthen at sparke under bagkofangeren. Bagagerumsdækkenet kan nu gemmes væk under det fleksible gulv, og det er samtidig nemmere at fjerne end før.

Fremstillet i Europa

Den helt nye Ford Focus er fremstillet på Fords fabrik i Saarlouis, Tyskland, ved hjælp af innovative processer, flere af dem unikke i bilindustrien. Det sikrer ikke bare høj kvalitet i den nye Focus, men også fornemmelsen af solidt håndværk.

Nye faciliteter med 6.000 m2 til forarbejdning af stål gør det muligt at fremstille ultra-højstyrkestål, og let boronstål direkte på fabriksområdet, og det er bilindustriens første anlæg af sin slags, hvor effektiviteten er højnet gennem fuldautomatisk aflæsning.

Ovne på 40 meter bruger gas og magnetisk induktion til at opvarme boronstålplader til 930 grader, som gør dem bløde nok til at blive støbt i pressemaskiner med et tryk på 1.250 tons. De vandkølede plader bliver med høj præcision skåret i den endelige form i specielle celler, som hver især indeholder en laser, som skærer gennem boronstålet med en stråle på 3.000 grader.

Avancerede processer forbedrer tilpasningen og kvaliteten af de enkelte dele på fronten af den nye Focus. Kameraer måler det optimale punkt for monteringshuller med en tolerance på 0,1 mm. Den ultimative præcision opnås med et andet kamera, som kan tage højde for ekspansion og sammentrækning i forhold til skiftende temperaturer. På den måde kan monteringshuller positioneres med en nøjagtighed på 0,5 mm.

Saarlouis-fabrikken er først med en ny Ford-løsning, hvor lasersvejsning opererer ved højere hastigheder og med mere fleksibilitet og effektivitet. Processen kan levere bølgesvejsninger for højere brudstyrke. Ford har desuden introduceret en avanceret laser-sammenføjningsteknik med tre fokuspunkter, som opererer med en hastighed på 60 mm per sekund, hvilket giver renere, stærkere og mere præcise samlinger mellem taget og siden af karrosseriet.

“Innovation på alle områder har hjulpet os med at skabe en helt ny Focus med hidtil uset fokus på håndværk og kvalitet, og samtidig vil den levere uforfalsket køreglæde og høj komfort til alle i bilen. Den nye Focus mere end lever op til det, kunderne forventer af Focus, og den vil være bilen, andre mærker vil forsøge at overgå. Jeg er ekstremt stolt af mit hold, som har gjort, at vi nu kan levere den bedste bil, vi nogensinde har lavet,” slutter Joe Bakaj.

Ny Ford Focus lanceres i Danmark efter sommerferien.

Du kan se mere på Fords online pressekit her: http://focus.fordpresskits.com/ 

*Ford Europa rapporterer salg for 20 traditionelle markeder i Europa, hvor mærket er repræsenteret gennem nationale salgskanaler: Østrig, Belgien, England, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige og Schweiz.

**De endelige forbrugs- og emissionstal vil blive offentliggjort tættere på bilens lancering

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

About Ford Motor Company

Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification, autonomous vehicles and mobility solutions. Ford employs approximately 202,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 54,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 69,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 24 manufacturing facilities (16 wholly owned or consolidated joint venture facilities and eight unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar