Skip to main content

Il Fornaio A/S er ny partner i Fuldkornspartnerskabet

Nyhed   •   Aug 12, 2015 09:04 CEST

Il Fornaio A/S er ny partner i Fuldkornspartnerskabet. Fuldkornspartnerskabet arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Il Fornaio er kærligheden til det italienske køkken: håndplukkede økologiske råvarer, originale opskrifter og respekt for regionale skikke. Lene Christensen fra Il Fornaio fortæller: "Kernen er vores stenovnsbageri med de håndlavede surdejsbrød med en sej krumme, sprød skorpe og den luftige tekstur, der kendetegner italiensk håndlavet brød". Il Fornaio arbejder tæt sammen med lokale italienske bønder og producenter, som deler deres kvalitetsopfattelse og sindelag. "Vi er ambassadører for det kompromisløse italienske køkken, og vores mål er at udbrede kendskabet til italiensk mad, når det er bedst" fortsætter Lene Christensen. Med indtrædelsen i Fuldkornspartnerskabet er ambtionen at arbejde endnu mere målrettet med fuldkorn. "Il Fornaio har, ud over brødvarianterne, en række produkter med fuldkorn - bl.a. røde ris, sorte ris og 100% fuldkornsrugpasta. Med disse varianter gør Il Fornaio det nemmere for danskene at få mere fuldkorn ind i hverdagen" siger Rikke Iben Neess kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet som ud over Il Fornaio tæller Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og en række fødevarevirksomheder.