Gå til indhold
Eurosmart Cosmopolitan E infrarøde armaturer
Eurosmart Cosmopolitan E infrarøde armaturer

Pressemeddelelse -

Sådan skaber man miljøvenlige løsninger i et bæredygtigt erhvervskompleks

Copenhagen Towers nedkøles og opvarmes af et grundvandsbaseret anlæg, et solcelle-anlæg leverer størstedelen af strømmen, mens GROHE armaturer sikrer, at vand og energi kun bruges, når det er nødvendigt. Løsninger, der tilsammen skaber høje energibesparelser til gavn for både miljø og bundlinje.

Copenhagen Towers beskrives som Ørestads mest fuldendte kontorkompleks og satser på at tiltrække virksomheder og organisationer med fleksible kvadratmeter, attraktive faciliteter og en bæredygtig profil. De to 85 meter høje tårne er opført med den nyeste og mest miljøvenlige bygningsteknologi på markedet og til at understøtte den bæredygtige tilgang er der installeret GROHE armaturer i alle badeværelser i North Tower, der stod færdigbygget sidste år.

GROHE skaber miljøvenlige løsninger

Et byggeprojekt med fokus på bæredygtighed stiller store krav til materialevalg og udstyr. Som Europas største udbyder af vandteknologiske totalløsninger sætter GROHE standarden højt, når det kommer til miljøvenlige løsninger. Dette er netop en af grundene til, at alle badeværelser i det for nyligt opførte North Tower er udstyret med GROHE armaturer. I de fleste af badeværelserne er der installeret GROHE Eurosmart Cosmopolitan E armaturer, hvor effektiv teknologi gør, at vand og energi kun forbruges, når det er nødvendigt.

”Vi er glade for at levere armaturer til et erhvervsbyggeri som Copenhagen Towers, hvor bæredygtighed er i fokus. Vi bestræber os hele tiden på at udvikle miljøvenlige produkter uden at gå på kompromis med design, kvalitet eller ydeevne. Eurosmart Cosmopolitan E understøtter projektets grønne tankegang, fordi vand og energi kun bruges, når det er nødvendigt” fortæller projekt chef Henning Lien, fra GROHE Danmark.

Copenhagen Towers reducerer energiforbruget med 90%

For at tage den grønne profil til nye højder er Copenhagen Towers tilsluttet Danmarks første grundvandsbaserede kølings- og opvarmningsanlæg. Om sommeren bruges grundvandet til at nedkøle bygningerne, mens det i vinterhalvåret genbruges til at opvarme bygningerne ved hjælp af varmepumper. Dette reducerer energiforbruget med 90% sammenlignet med lignende ejendomme. Desuden er der monteret solcelleanlæg på bygningernes facader, der leverer en betydelig del af strømmen til ejendommene. Løsningerne medfører høje energi- og driftsbesparelser for de virksomheder og organisationer, der lejer sig ind i Copenhagen Towers.

Hvorfor bygge bæredygtigt?

Omkring 40% af Danmarks samlede energiforbrug kan relateres til bygninger. Hvis energiforbruget skal reduceres og CO2-udslippet bremses, er bæredygtigt byggeri vejen frem. For at et byggeri kan betragtes som bæredygtigt, skal der være balance mellem social, økonomisk og miljømæssig kvalitet. Den sociale dimension vedrører folks sundhed, trivsel og en bæredygtig adfærd, den økonomiske henviser til, at der skal være balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet, mens den miljømæssige dimension handler om at minimere påvirkningen på miljøet. Copenhagen Towers lever op til disse kvaliteter og er certificeret til LEED-platin, der er det højeste niveau inden for bæredygtighed, af certificeringsordningen Green Building Certification Institute (GBCI).

Fakta om Copenhagen Towers

  • Bygherre og investor: SG Nord, Solstra Capital Partners A/S
  • Arkitekt DISSING+WEILTING og Foster+Partners
  • Sjælsø Gruppen har stået for entreprisen ”Towers”
  • Ingeniør: Midtconsult A/S
  • John Jensen VVS i Roskilde har stået for VVS-arbejdet
  • South Tower stod færdigt i 2009, mens North Tower blev færdigbygget i 2015

Related links

Emner

Kategorier


Om GROHE

GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet.

I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelse til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser". Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "Made in Germany"-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE standard overholdes. Det er derfor at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes vi har opnået blevet bevist med mere end 240 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

I 2014 blev GROHE en del af LIXIL Group Corporation, som er et børsnoteret selskab på børsen i Tokyo. LIXIL er global markedsleder indenfor sanitetsprodukter, og er ligeledes Japans ledende leverandør af byggematerialer.

GROHE

Sluseholmen 8c 2.th • 2450 København SV • Telefon: +45 (0) 44656800 • www.grohe.dk

MEDIEKONTAKT

Maria Kappel Carpenter • KindlyVestergade 18B 1. sal | 1456 København | Danmark

maria@kindly.dk | www.kindly.dk

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum